Fagbevægelse: Mål- og dokumentationskrav rammer de svageste

Resultatbaseret styring via måltal, kontrol- og dokumentationskrav rammer især børn og udsatte borgere, der får mindre opmærksomhed, viser ny rapport. FTF kræver opgør med rigidt styringsregime. Brug for samarbejde om ny styring af den offentlige sektor.

Socialrådgivere, lærere, skoleledere og pædagoger er blandt de faggrupper, der bruger alt for megen tid og ressourcer på at leve op til måltal, dokumentations- og kontrolskemaer, og det har en tendens til at ramme de svageste børn, unge og udsatte borgere, der får mindre opmærksomhed.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

Det fremgår af en ny stor gennemgang af i alt 60 danske og udenlandske undersøgelser af effekterne af resultatbaseret styring inden for tre store velfærdsområder: Social­området, beskæftigelsesområdet og skoleområdet. Alle områder, der har indført resultatplaner, målkort, tjekskemaer og andre former for resultatbaseret styring. 

LÆS OGSÅ: Vi ydmyger borgerne

Stik imod hensigten modarbejder resultatbaseret styring mange gange et af de mest grundlæggende principper i det danske velfærdssamfund: Grundreglen om, at det er de borgere, der har størst behov for hjælp, som den offentlige støtte først og fremmest skal målrettes imod. Det konkluderer forsker Marie Østergaard Møller, der er projektleder og hovedforfatter til den nye undersøgelse.
 
”Undersøgelserne viser, at resultatbaseret styring kan medføre, at de offentlige institutioner prioriterer de letteste klienter højest, fordi det er dem, det er mest enkelt at skabe målbare resultater for, mens klienter med tungere og mere komplicerede problemstillinger underprioriteres. Tendensen er tydeligst på arbejdsløshedsområdet og socialområdet, men den går også igen på skoleområdet,” siger Marie Østergaard Møller.
 
Hun er seniorforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) og står sammen med to kolleger bag den nye analyse, som er bestilt og finansieret af det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium. 

Ledelsesavisen #2

Læs også Ledelsesavisen

Nyt slag mod NPM

Stine Johansen: Gør op med retningslinier

Hedensted går kreative veje for at finde løsninger

Dokumentation: Regelstyring virker ikke

Se den samlede udgave af Ledelsesavisen #2 her.

Vil du modtage Ledelsesavisen fremover, så klik her.

Vil du vide mere om Forum og være medlem, så klik her.

Socialt svage borgere risikerer at tabe

Studierne viser således, at det er de svageste grupper, der bliver de mest sårbare, når der mangler entydige mål og gode måleredskaber, og når det faglige skøn bliver til tjeklister.

”Svage grupper er ofte ikke de ”lette” og dermed kan det føre til, at det er dem, der bliver parkeret frem for grupper, det måske er nemmere at lykkes med i forhold til de opstillede mål,” siger Østergaard Møller.
 
Hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte, bl.a. socialrådgivere, lærere, skoleledere og pædagoger, kalder undersøgelsen for et wake up call for alle politikere, der nu må tage et endeligt opgør med de meningsløse måltal, kontrol- og dokumentationskrav.
 
Flere FTF-undersøgelser har vist, at de offentligt ansatte FTF-medlemmer tilsammen bruger mere end 60 millioner timer på dokumentation om året. Det svarer til, at hver medarbejder hver dag i gennemsnit bruger en hel time på at dokumentere sit arbejde – fx ved at registrere og indtaste oplysninger om arbejdsopgaver til diverse hjemmesider, lister og oversigter.
 
Ifølge FTF’s beregninger ville man kunne frigøre 15 millioner timer til en værdi af 2,65 milliarder kroner, hvis man fjerner blot en fjerdedel af dokumentationsarbejdet alene for de offentligt ansatte FTF’ere.

”Det er afgørende, at medarbejderne inddrages i brugen af måltal, så der måles på det, der har betydning, og som giver resultater for borgerne, og ikke det der ser godt ud i et Excelark. Det bekræfter den nye undersøgelse entydigt. Der er brug for at vise mere tillid til de ansatte og brugen af deres faglige vurderinger,” siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Socialrådgivere og lærere kræver handling
Formand for Socialrådgiverne Majbrit Berlau er enig.
 
”De mennesker, vi arbejder med, har ofte komplekse problemer, der ikke lader sig krydse af på en standardiseret tjekliste. Derfor er det afgørende, at vi tager et opgør med den form for styring, der i mange tilfælde undergraver kvaliteten af det socialfaglige arbejde i den offentlige sektor. I stedet skal vi sammen udvikle mere meningsfulde mål og redskaber, der tager udgangspunkt i det faglige skøn og giver socialrådgiverne mulighed for sammen med borgeren at vurdere, om udviklingen går i den rigtige retning,” siger Majbrit Berlau.
 
Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke overrasket over undersøgelsens resultater:
 
”Det bekræfter desværre det billede, vi allerede har, og svarer i øvrigt til de erfaringer, man har gjort internationalt. Eleverne skal i løbet af deres skoletid gang på gang testes og måles ud fra nogle meget snævre faglige mål, som politikerne har fastlagt. Det er kun en brøkdel af fagene, der måles gennem regne- og læsetest. Derfor medfører denne form for styring, at eleverne får en dårligere undervisning. Det ved vi som sagt fra internationale undersøgelser, og det bekræfter den danske undersøgelse nu,” siger Anders Bondo Christensen og uddyber: 
 
”Hvis de fagligt svage elever hele tiden bliver dunket i hovedet med, at de ikke er dygtige nok, risikerer det endvidere at blive en selvopfyldende profeti. Politikerne bliver nødt til at tage rapportens konklusioner alvorligt og stole på, at lærerne er kvalificerede til at vurdere elevernes faglige niveau uden brug af snævre mål og tests,” siger Anders Bondo Christensen.
 
FTF: Regeringen må handle og indkalde parterne
FTF vil have regeringen til at tage problemet alvorligt.
 
”Vi opfordrer regeringen til, at tage initiativ til et udviklingsprojekt i samarbejde med de centrale parter i den offentlige sektor, så vi sammen får gjort op med meningsløse krav og i stedet får fokus på god styring, kvalitet på de forskellige områder i det offentlige, så de ansatte igen får tid til at levere den indsats til borgerne, som de er ansat til. Det haster med at komme i gang. Det kan kun gå for langsomt,” siger Bente Sorgenfrey
 
Forsker: Ingen har ønsket denne udvikling
Marie Østergaard Møller siger, at ingen i den offentlige sektor herhjemme – hverken blandt beslutningstagere eller frontlinjemedarbejdere – har ønsket denne udvikling.

"Målet med resultatbaseret styring har været at sikre, at de offentlige institutioner fokuserer på deres kerneopgaver og leverer effektiv offentlig service. Men vores analyse viser, at der er langt fra de gode intentioner til, at man i praksis har fundet nøglen til, hvordan man får bedre information at styre efter. Ofte står målene og målingerne i vejen for selve formålet med indsatsen," siger seniorforsker Marie Østergaard Møller fra KORA, som har stået i spidsen for forskningsprojektet.

En af de centrale udfordringer er det, forskerne kalder målfiksering: Man fokuserer for meget på at opfylde målene og nedprioriterer andre vigtige opgaver.
 
I andre tilfælde kan de utilsigtede effekter være, at man udvikler en tjeklisteadfærd og undlader at bruge den professionelle viden, man som medarbejder har. Eller også har man et for stort fokus på kortsigtede resultater og lavthængende frugter. Dermed prioriterer man måske ikke de langsigtede satsninger, hvor resultaterne først kan ses om flere år,”, siger Marie Østergaard Møller.
 
Analysen peger på, at der er behov for en erkendelse af, at resultatbaseret styring ikke er en ”one size fits all”-model.
 
”Den forskning, som vi har gennemgået, tegner alt i alt et ret entydigt billede af, at de tre undersøgte velfærdsområder måske slet ikke er kompatible med resultatbasereret styring, eller også at der mangler et stykke vej, før resultatbaseret styring skaber bedre og mere effektiv offentlig service for den enkelte borger – uden en lang række utilsigtede bivirkninger. En vigtig vej frem er at blive bedre til at fastsætte nogle bedre og mere relevante mål, som måler på det, der reelt giver værdi for borgeren, samt at bruge den viden om målopfyldelse, der opnås på en måde, som kommer borgerne til gode i den sidste ende,” siger Marie Østergaard Møller fra KORA.
 
 
FAKTA: Eksempler på målstyring i tre sektorer
 
Folkeskolen:
  • Målfiksering: Skolerne fokuserer for meget på at opfylde målene – og bortprioriterer andre vigtige opgaver.
  • Social slagside: Målstyring har positiv effekt for ressourcestærke elevers læring – men negativ effekt for ressourcesvage elevers læring.
  • Skæv ressourcefordeling: De bedste og de dårligste skoler får tilført ekstra ressourcer - den brede midte bliver overset.
 
Beskæftigelsessystemet:
  • Fokus på kortsigtede resultater: Man satser på at få ledige hurtigt ud i midlertidige jobs fremfor at satse på langtidsvirkende kompetenceudvikling og uddannelse.
  • Fokus på lavt hængende frugter: Man satser på programmer for ressourcestærke ledige, hvor det er lettest at opfylde målene.
  • Demotiverede medarbejdere: Medarbejdere udvikler en bureaukratisk tjekliste-kultur fremfor fagligt professionelle skøn.
 
Socialområdet:
  • Mangel på evidenskultur: Det er svært at sætte konkrete mål og måle på bløde sociale værdier.
  • Ingen fælles mål: Meget broget målgruppe, som rummer både misbrugere, handicappede, ældre og socialt udsatte. Der findes ikke ét klart mål. 
  • Fokus på enkeltsager: Politikere og ledere er bange for dårlige sager og tager derfor beslutninger, som er ”sikre” nu og her. Det hindrer negativ omtale, men er ikke altid det mest fornuftige på langt sigt.
 
Emneord: FTF, Bente Sorgenfrey, RBS, NPM, Resultatbaseret styring, Anders Bondo Christensen, Majbrit Berlau, Marie Østergaard Møller, Offentlig modernisering, Modernisering
FTF på DenOffentlige.dk FTF er 450.000 danskere...
Aktivitet: Artikler: 86 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også