Mind the gap: Vi ydmyger borgerne

De mennesker, der har brug for hjælp, oplever at hjælpen mislykkes hver gang der er mere end en ”aktør” involveret. Så er der et hul imellem de to ”aktører” lige der hvor der er brug for hjælp.

I Børne- og Ungdomspsykiatrien holder vi ofte møder med skoler og kommuner om et barn eller en ung med psykisk sygdom. Vi kalder dem netværksmøder, og jeg husker specielt et sådan møde. 
 

Ledelsesavisen #2

Læs også Ledelsesavisen

Nyt slag mod NPM

Stine Johansen: Gør op med retningslinier

Hedensted går kreative veje for at finde løsninger

Dokumentation: Regelstyring virker ikke

Se den samlede udgave af Ledelsesavisen #2 her.

Vil du modtage Ledelsesavisen fremover, så klik her.

Vil du vide mere om Forum og være medlem, så klik her.

Vi havde to søstre i behandling, for hver deres problemer. Men vi oplevede at problemerne flettede sig ind i hinanden, og at forældrene havde brug for, at vi så på alle problemerne under et. Vi burde forsøge at hjælpe hele familien som en enhed. Så vi planlagde et netværksmøde med alle der kunne bidrage og hjælpe. Vi havde inviteret mange mennesker, og det var faktisk svært at skabe et overblik over omfanget af problemer og hvilke problemer det var vigtigst at tage sig af først.Efter præsentationsrunden forsøgte jeg at ”fremlægge sagen” og formålet med mødet. Men ret hurtigt kom en af kommunens folk på banen for at forklare hvilke rammer de arbejdede indenfor, og hvilke forpligtigelser de ikke kunne påtage sig. Derefter mistede jeg kontrollen over mødet, og pludselig rejste moderen sig grædende op og forlod mødet.
Jeg har sjældent været så flov.
 
 
Moren følte sig ydmyget som aldrig før
Da vi mødtes næste gang fortalte moderen mig hvordan hun havde oplevet det. ”Det drejede sig slet ikke om at hjælpe vores piger. Det var som om, hele formålet var at udpensle hvor besværlig en mor jeg er. Jeg har aldrig følt mig så ydmyget.”

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Det møde blev nok startskuddet til, at jeg fik ændret den måde jeg holder netværksmøder på. Som ung læge havde jeg lært, at vi som værter ved netværksmøder altid skal starte med at ”fremlægge sagen”, hvorefter de andre ”professionelle” skal byde ind med deres vurderinger. Til sidst skal så forældrene bidrage med deres oplevelser og ønsker.

 
I dag gør jeg det modsat, efter aftale med forældrene. Efter en velkomst, lidt kaffe i kopperne og en præsentationsrunde beder jeg forældrene fortælle hvorfor de gerne vil have netværksmødet, og hvad de håber at få ud af mødet. Jeg beder dem fortælle hvad de synes der skal ske på mødet og hvad resultaterne skal være, så de vil synes det har været et godt møde.
 
Nyt fokus ændrede stemningen
Det har ændret møderne meget. Fokus og stemning bliver tit meget anderledes. Hvor det førhen godt kunne blive en diskussion om hvem der bør gøre hvad, bliver det nu oftere en snak om hvordan vi bedst kan forstå problemerne, og hvordan vi sammen bedst kan hjælpe familien. 
Jeg fik lyst til at fortælle denne historie fordi jeg lige har deltaget i Det Sociale Årsmøde, hvor alle talte om behovet for samarbejde mellem ”diverse sektorer”.  De mennesker, der har brug for hjælp, oplever at hjælpen mislykkes hver gang der er mere end en ”aktør” involveret. Så er der et hul imellem de to ”aktører” lige der hvor der er brug for hjælp.
 
Jeg blev mindet om vores netværksmøder, hvor vi ofte kan ”skændes om”, hvem der skal give kurserne, familieterapien eller psykoterapien til patient og forældre. Kommunen eller os?  Og jeg tænkte på min ledertræning, hvor vi som ledere i systemerne er optaget af at ”klarlæge snitfladerne”, så vi sikrer hvor vores ansvar er,  altså: hvortil og ikke længere. ”Snitfladerne” gør det muligt for mig som leder, at ”sige fra” overfor de opgaver der ikke er mine. Så kan jeg bedre slappe af og lægge ansvaret fra mig ift. de opgaver som skal løses, men som andre altså må løse….
 
Mind the gap
Men til årsmødet var det tydeligt at vores borgere har brug for at vi tager et fælles ansvar, at vi ikke deler det op i bidder. For når vi deler det op, så er der ingen der tager ansvar for de opgaver der måske er de vigtigste, eller de sværeste, måske de der vil gøre den positive forskel.
Jeg tror, at vi alle frygter at budgetterne vil blive sprængt hvis vi påtager os mere ansvar, derfor forsøger vi alle at fralægge os nogle opgaver, og smide dem over til nogle af de andre. Men i det lange løb, bliver det helt sikkert dyrere, hver gang et barn, en ung og en familie tabes på gulvet, lige der i hullet mellem ”vores snitflader”. En af deltagerne ved årsmødet sagde: Tænk på metroen i London: ”Mind the Gap”. Vi skal tage fælles ansvar for de huller der er mellem snitfladerne!
 
Måske vil det koste noget her og nu. Så kære politikere, kunne I måske finde lidt penge, eller bare give os lidt frihed fra jeres ”måleri”? Så kan vi måske forsøge at finde nye veje, hvor vi gør det, vi mener er nødvendigt, ikke bare det I måler os på. Eller kunne I måske måle os på om vi samarbejder med familierne og med hinanden, måle os på om familierne får det bedre, og om synes de har fået en hjælp der var hjælpsom?
 
Emneord: Psykiatrien, Udsatte børn og unge, Ledelsesavisen, Netværksmøder, Nina Tejs Jørring, Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Nina Tejs Jørring på DenOffentlige.dk Psykiatrien er ikke længere tabu, men det er stadig voldsomt stigmatiserende at have en psykisk lidelse. Det skal ændres. Mennesker med psykisk sygdom skal behandles med samme respekt og omsorg...
Aktivitet: Artikler: 35 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 18.04.16 Agnete Klint Holbak
    Mind the gab

    Jeg råber med i koret til de politikere, der skal rydde på velfærdssamfundets tilsande reoler - få fejet hængedyndet væk og få enderne til at mødes mellem sektorerne. Jo før, jo bedre!

    Mind the gab og giv plads på perronen, så dem med de korte ben også kan komme sikkert frem, please.

    Kviksandet imellem sektorerne er fatalt, uværdigt medmenneskeligt set og DYRT. Unødigt dyrt regnet i både kroner og forlist barndom for de børn, der ikke får kvalificeret hjælp. Så meget kan rettes op og hjælpes på vej med rettidig omhu.

    Skal det virkelig være sådan, at alle ved, hvad der burde gøres, men skyklapperne er fast monteret og ordineret oppefra, så der kigges kun på egene opgaver og så håber alle, at andre gør det, der kræver et bredt udsyn?

    Det er altså ikke godt for nogen ... Børn er ikke alene forældrenes - de er vores alles fremtid!

    At unge dygtige psykiatere giver op overfor systemerne ... jamen, det duer jo ikke! Så skal der fileme råbes højt, som denne blog heldigvis gør.

    Høøøøøøøør efter i timen, det er vi mange, mange forældre, der prøver at få gehør for, for tro mig - det står meget, meget værre til for rabalderbørnene, end man tror i den gængse "kellogs-familie", der gudskelov ikke ramler ind i skæverter og sårbarheder, der ikke kan afhjælpes med almindelig sund fornuft og barndommens modning.

    De her unikummer har brug for al den hjælp, de kan få - så skal de blive livsduelige, kompetente samfundsborgere. Der er ikke noget, de hellere vil ...

  • 15.04.16 Anne L
    Ud af NPM's snærende bånd - leve fagligheden!

    Hvor er det dog befriende. Efter at have arbejdet i forskellige jobs i den offentlige sektor i godt 20 år, er det meget befriende og bekræftende men også skræmmende, at læse om den kuldsejlende styringskultur. Mange af os der er eller har været ansat og er blevet reguleret og styret med måltal og kvalitetssikringssystemer, der kun blev taget frem når noget gik galt, har talt om det længe. Nu er der endelig forskningsbaserede rapporter og resultater, der viser, at der er noget om den snak, der er blevet tilbagevist igen og igen på baggrund af NPM’s og Hoods doktrin.
    Jeg vejrer morgenluft for de mange dybt engagerede dygtigt og fagligt kompetente personer i hele det offentlige system.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også