420.000 gaskunder får en træls nyheds til efteråret. Foto: Shutterstock
420.000 gaskunder får en træls nyheds til efteråret. Foto: Shutterstock

420.000 danskere får snart ubehagelig overraskelse

Forbrug

28/06/2022 21:13

J. Bøgen

Det gælder om at nyde sommeren, så længe man kan, for mange af os kan se frem til en nedslående besked.

Knap en halv million, cirka 420.000, danskere og virksomheder kommer snart til at mærke en meget direkte konsekvens af de stigende energipriser.

Ifølge mediet Finans kan kunder hos Energinet, der driver gasnettet i Danmark, nemlig se frem til prisstigninger fra d. 1. oktober - og for nogle er det bestemt ikke småbeløb, der er tale om.

Energinet mangler nemlig mere end en milliard kroner på grund af de massive stigninger i energipriserne, og den regning havner nu hos forbrugerne.

Der er ikke noget at gøre

"Der er tale om en ganske kraftig stigning, der rammer danske gasforbrugere, som i forvejen er ramt af store prisstigninger på gas," lyder det fra Jeppe Danø, der er vicedirektør i Energinet til mediet Finans.

Til Finans oplyser Energinet om, at den regning som gaskunderne får for det igangværende år vi ligge på 517 millioner kroner, men allerede for det kommende år, vil regningen lyde på svimlende 1,6 milliarder kroner. Det er altså mere end tre gange så højt som den foregående regning.

For en typisk privatkunde venter Energinet en stigning i den årlige betaling på 115 kr., SMV-kunder ventes at blive ramt af et gennemsnitligt prishop på 269.000 kr., mens store gaskunder i snit står til en merbetaling på knap 2,5 mio. kr.

Mest Læste

Annonce