Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

4500 danske boliger ramt - tusindvis er uden strøm

Forbrug

03/11/2022 09:04

J. Bøgen

Selskabet arbejder på højtryk for at få strømmen tilbage.

Flere tusinde danskere har startet torsdag uden strøm.

Kl. 8.13 røg strømmen nemlig på Amager, mere præcist i postnumrene 2300 og 2730. Det fremgår af driftssiden på Radius' hjemmeside.

Det betyder, at 4550 husstande lige nu er uden strøm, og det skal de nok indstille på at være et stykke tid endnu.

Radius forventer at have strømmen oppe og køre igen omkring kl. 10.15, men da der er tale om en højspændingsfejl, er det ikke sikkert, det faktisk bliver ordnet til den tid.

Ifølge Radius' hjemmeside kommer ventetiden an på, hvilken type fejl, der er tale om, når strømmen ryger. Nogle gange går strømmen kun i få minutter, men i tilfælde har det altså allerede varet knap en time.

Radius skriver, at 13 procent af deres strømløse kunder som regel på strømmen tilbage inden for 10 minutter efter en afbrydelse. Efter 30 minutter er det som regel 45 procent, der er tilbage på elnettet, og to timer efter afbrydelsen plejer 95 procent at være koblet til nettet igen.

Selskabet advarer dog også om, at det nogle gange tager det længere tid end to timer, hvis man for eksempel skal ud på en villavej og lede efter fejlen og grave, før de kan udbedre den.

Én strømafbrydelse kan lede til flere

Selvom Radius er i fuld gang med at få fikset problemerne på Amager, er det ikke sikkert, det er sidste kapitel i den saga.

For der kan nemlig opstå følgeafbrydelser efter pludselige problemer med elnettet. Det skyldes, at en afbrydelse kan påvirke det øvrige elnet, som er koblet til en hovedstation.

Derfor kan man være uheldig at opleve flere strømsvigt inden for kort tid til trods for, at den oprindelige fejl er blevet udbedret.

Mest Læste

Annonce