Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Svinger mere end 100 procent - her er strømmen dyrest onsdag d. 14. december

Forbrug

13/12/2022 13:38

J. Bøgen

Der er penge at spare ved at planlægge sit strømforbrug.

Det gælder om at spare, hvor man kan i 2022, og derfor er det også en god ide at kigge lidt på elpriserne.

Der er nemlig store udsving i løbet af døgnet - tag for eksempel i dag, tirsdag d. 13. december.

Fra den billigste pris per kW time (2,56 kroner med moms, før afgifter) og op til den dyreste (6,18 kroner for det samme), er der mere end 150 procents forskel - noget af en besparelse!

Generelt er strømmen desværre dyr i denne måned, og i dag er bestemt ingen undtagelse.

Kl. 7 røg vi op på 4,65 kroner per kW time, og fra kl. 8 blev det rigtig dyrt.

Her ramte vi 5,32 kroner per kW time, inden priserne igen tog et dyk i løbet af dagen.

Mellem kl. 12 og 13 kunne vi således få en kW time til "kun" 4,49 kroner, men kl. 17 går det helt galt.

Mellem kl. 17 og 18 skal vi af med vanvittige 6,18 kroner per kW time inkl. moms, men før afgifter.

Med afgifter kommer prisen op på 7,22 kroner.

Herfra går det heldigvis den rigtige vej, og kl. 21 er vi nede på 3,29 kroner per kW time uden afgifter.

Kl. 22 er vi nået under 3 kroner, og vi slutter tirsdag af med 2,63 kroner per kW time fra kl. 23 og frem til midnat.

Gennemsnitsprisen per kW time onsdag d. 14. december kommer til at være den samme som i dag, og der er tidspunkter, du bør gå efter (og nogle, du bør undgå).

Fra midnat til kl. 6 onsdag morgen holder kW time-prisen sig under 3 kroner inkl. moms, men uden afgifter. Bedst ser det ud mellem kl. 2 og 3, hvor vi skal betale 2,50 kroner per kW time.

Morgenstunden bliver desværre hurtigt dyr, for allerede kl. 8 er prisen fordoblet i forhold til nattens billigste.

Faktisk holder prisen sig over 5 kroner per kW time fra kl. 8 og frem til kl. 12, hvor tidsrummet mellem kl. 9 og 10 bliver dyrest med 5,30 kroner.

Midt på dagen tager priserne et dyk ned under de 5 kroner, men kl. 16 ryger vi op over 5 kroner igen.

Værst ser det ud mellem kl. 17 og 18, hvor en kW time koster 5,49 kroner.

I timerne før og efter er priserne noget lavere, så hvis du har mulighed for det, kan det være en god ide at planlægge madlavningen til nogle utraditionelle tidspunkter i løbet af dagen.

Kl. 21 kommer prisen per kW time ned på 3,69 kroner, men vi når desværre ikke under 3,06 kroner, som strømmen kommer til at koste mellem kl. 23 og midnat.

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time onsdag d. 14. december.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce