Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Elpriser i julehumør - så billigt bliver det tirsdag d. 20. december 2022

Forbrug

19/12/2022 13:21

J. Bøgen

Det er ny rekord for december 2022!

Den sidste weekend i advent har været en sand fest - i hvert fald hvad angår elpriserne.

For hvor december generelt har været mere end almindeligt dyrt, og vi på et tidspunkt skulle af med mere end 7 kroner per kW time, så har priserne været jævnt lave lørdag, søndag og såmænd også i dag.

Hvis vi ser på elpriserne inklusive moms, men før afgifter, er vi allerede forbi døgnets laveste priser.

I løbet af natten har prisen per kW time nemlig været under 1 kroner i flere timer. I Jylland var det billigst at bruge strøm mellem kl. 3 og 5 med 71 og 72 øre per kW time.

På øerne var det endnu billigere, da en kW time var helt nede på 54 og 55 øre mellem kl. 2 og 4.

Fra kl. 7 i morges kom prisen per kW time inkl. moms, uden afgifter, op over 2 kroner, og her bliver den helt frem til aften. Vi kommer dog ikke på noget tidspunkt over 2,32 kroner per kW time (mellem kl. 14 og 15).

Der er ikke den store prisforskel på at bruge strøm de næste timer, men efter kl. 20 kommer prisen per kW time under 2 kroner igen.

Her skal vi af med 1,75 kroner per kW time, timen efter 1,62 kroner og mellem kl. 22 og 23 koster strømmen 1,55 kroner per kW time.

Det slutter rigtig godt af med en kW time-pris på 1,12 kroner mellem kl. 23 og midnat, men hvordan ser det så ud, når vi er forbi midnat og vender kalenderen til d. 20. december?

Der ser det endnu bedre ud!

Faktisk byder tirsdag på en rekord for december 2022 - vi får nemlig den laveste gennemsnitspris per kW time med 1,73 kroner i Jylland og 1,72 kroner på øerne.

Langt det meste af natten kommer prisen til at være under 1 kroner per kW time. Fra midnat til kl. 1 koster det godt nok 1,01 krone per kW time, men fra kl. 1 til 6 er vi under den magiske grænse.

Bedst ser det ud mellem 3 og 4, hvor prisen er nede på 71 øre per kW time inklusive moms, men før afgifter.

Kl. 8 ryger vi op over 2 kroner per kW time, men døgnets højeste pris kommer ikke til at være mere end 2,18 kroner (mellem kl. 18 og 19).

Generelt kommer der til at være meget små udsving i løbet af dagen. Den laveste pris i dagtimerne lyder nemlig 2,01 kroner (mellem kl. 13 og 14), og der er således kun 17 øre op til den dyreste time.

Kl. 22 er vi under 2 kroner igen, og fra kl. 23 til midnat slutter vi af med 1,72 kroner per kW time i Jylland og 1,58 kroner på øerne.

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time tirsdag d. 20. december.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce