Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Elpriserne stiger torsdag - disse 2 timer koster det dobbelt så meget som onsdag

Forbrug

04/01/2023 13:25

J. Bøgen

Gennemsnitsprisen for torsdag tager også et gevaldigt hop.

Elpriserne for torsdag d. 5. januar er klar, og jeg er desværre nødt til at skrive en noget anderledes introduktion til denne artikel, end jeg har lyst til.

For hvor onsdagens gennemsnitspriser per kW time ligger på 74 øre i Jylland og 87 øre på øerne (inkl. moms og afgifter), tager prisen et gevaldigt hop torsdag.

I Jylland bliver døgnets gennemsnitspris nemlig 1,19 kroner per kW time, og på øerne skal man i gennemsnit af med 1,23 kroner per kW time - stigninger på henholdsvis 60 procent og 41,3 procent.

Det lægger ellers godt ud med jyske priser, der svinger fra 19 øre til 28 øre per kW time fra midnat til kl. 6 i morgen tidlig. På øerne bliver det dyrere med priser fra 35 øre til 47 øre i samme tidsrum.

I løbet af morgenen kommer vi så over 1 krone i hele landet, og fra kl. 11 kan vi forvente priser fra omkring 1,50 kroner og op de næste mange timer.

Det bliver dyrest mellem kl. 17 og 19, hvor en kW time vil koste 2 kroner i hele landet. Sammenlignet med priserne onsdag er det mere end dobbelt så dyrt.

Aftentimerne byder på et gradvist fald i priserne igen, og vi kommer da også ned under 1,50 kroner fra kl. 23 til midnat. Døgnet slutter nemlig af med en kW time-pris på 1,37 kroner.

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time torsdag d. 5. januar.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Vær opmærksom på, at grafen ikke medregner omkostninger til netselskabet, da de varierer alt efter ens selskab og adresse.

Graf: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce