Forside Forbrug Har du også undret dig? Derfor er der så langt...

Har du også undret dig? Derfor er der så langt ned til d. 1. december på kalenderlyset

Har du også undret dig? Derfor er der så langt ned til d. 1. december på kalenderlyset
Foto: Shutterstock

Endelig får vi svar!

Lige nu læser andre

Det er d. 1. december, og nu skal der for alvor tændes op i kalenderlyset!

Nogle mener, at det er et brud på traditionerne, hvis man overhovedet overvejer at tænde vægen, før vi rammer årets sidste måned, men hvis man har den tilgang, kan d. 1. december hurtigt blive en kamp mod tiden.

For der er jo ret langt fra toppen af lyset og ned til det første tal – så lyset skal altså brænde et godt stykke tid, før man er i mål med at “brænde” decembers første dag af.

Men hvorfor er det egentlig sådan? Hvorfor kan tallene ikke bare starte lige under vægen? Det er da meget smartere!

Læs også

Bestemt, men der er faktisk en forklaring på netop dette spørgsmål, som mange uden tvivl har stillet gennem tiderne.

Og svaret kommer fra Den Gamle By i Aarhus, mere præcist deres facebookside.

I opslaget forklarer Den Gamle By for det første, at kalenderlyset er en relativt ny juletradition herhjemme.

Godt nok blev det første kalenderlys omtalt allerede i 195 i bogen “Smaa Fester – Glade Gæster”, hvor forfatteren, Lis Byrdal, omtaler et hjemmelavet kalenderlys.

Julen i 1942 var første gang, kalenderlysene blev masseproduceret til de danske hjem.

Det var virksomheden Asp-Holmblad, der stod bag, og de solgte oprindeligt lysene som “Jakobslyset” – en henvisning til patriarken Jakobs drøm.

Siden er det blevet omdøbt til Kalenderlys No. 1, som faktisk stadig produceres i dag.

Nå, men tilbage til svaret på det spørgsmål, denne artikel handler om.

Logisk, men kedelig, forklaring

Årsagen til den store afstand fra lyset start og ned til det første tal er egentlig ret simpel.

Maskinen, der sætter tallene på kalenderlyset, skal nemlig have noget at holde fast i, når tallene skal trykkes.

Men det skal være en plan flade, og derfor dur det ikke med det skrå stykke i toppen (som også kaldes kronen).

Afstanden fra d. 24. december og ned til bunden af lyset skyldes imidlertid, at lyset ofte sættes i en dekoration.

Ved at afstand fra bunden og op til det nederste tal, undgår man, at dekoration bryder i brand, når vi nærmer os de sidste dage inden juleaften.

Derudover får dekorationen også noget at “holde fast i”, så lyset står fast.

Indrømmet, det er en lidt kedelig forklaring på det spørgsmål, der i hvert fald har plaget undertegnede i årevis, men nu er vi i hvert fald blevet det klogere!

Click here to display external content from Facebook Script recommended by the editors. You can always enable and disable third-party content.

You agree to display external third-party content. It is possible, that personal data will be send to the provider of the content and other third-party services.

Click here to display external content from Facebook recommended by the editors. You can always enable and disable third-party content.

You agree to display external third-party content. It is possible, that personal data will be send to the provider of the content and other third-party services.

Læs også

Ads by MGDK