Danskerne vil gerne på skiferie - og noget tyder på, de gerne vil opleve noget nyt.
Siden Apollos lanceringen af vinterens udvidede skiprogram har salget af skirejser løbende sat nye rekorder, og rejsearrangøren melder allerede nu om en fordobling i salget sammenlignet med sidste år.
Har du altså endnu ikke hørt om Gudauri, Erciyes eller Bansko, kommer du, med andre ord, nok snart til det.
”Al ære til både de norske fjelde og Alperne. Men som rejsearrangør banker vores hjerte lidt ekstra for unikke og innovative ferieoplevelser, der udvider vores horisont. Da vi besluttede os for at investere i skirejser, var der derfor heller ingen tvivl om, at steder som Gudauri skulle være med. Førsteklasses sne og topmoderne faciliteter kombineret med kebab på pisterne og georgisk afterski? Selvfølgelig!” siger Daniel Giray, sportschef i Apollo.
Lave priser og unikke oplevelser
I alt tilbyder rejsearrangøren skirejser til fem forskellige destinationer: Gudauri i Georgien, Alagna i Italien, Erciyes (Kappadokien) i Tyrkiet, Bansko i Bulgarien og Parnassos i Grækenland.
Fællesnævneren for dem alle er, at de, udover førsteklasses skiløb, også byder på noget helt unikt i form af kulturelle oplevelser. Man kan for eksempel kombinere topture med eventyrlige luftballonture i Erciyes Kappadokien, livlig afterski i Bansko med historiske seværdigheder i byen Delphi eller førsteklasses off-piste med verdenskendt gastronomi i Gudauri.
En anden fællesnævner er prisniveauet. I Erciyes koster et seks-dages liftkort for voksne for eksempel blot 85 euro – og 45 for børn.
”Store oplevelser behøver ikke at betyde stort feriebudget. På disse destinationer får vores gæster ikke kun sindssygt meget skiløb og ferie for pengene – de kan også være med til at opdage noget nyt, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det har vi selvfølgelig sikret os,” forklarer Daniel Giray.
Mest populære rejsemål
Gudauri, Georgien
Alagna, Italien
Erciyes, Kappadokien
Bansko, Bulgarien
Parnassos, Grækenland