Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Svinger vildt: Så stor er forskellen på vandpriserne fra kommune til kommune

Forbrug

16/08/2024 15:30

J. Bøgen

Over halvdelen af os danskere kender hverken vores månedlige vandforbrug eller regning.

Over halvdelen af danskerne kender ikke deres månedlige vandforbrug og vandregning.

Det viser en analyse gennemført af YouGov på vegne af Grohe.

Ifølge Vandspecialist hos Kalundborg Forsyning, Frits Klemmensen er opmærksomhed og viden om ens eget vandforbrug den nemmeste måde at opnå vandbesparelser på.

Stor forskel i priser

I Kalundborg bruger borgerne ca. 100 liter vand pr. person om dagen. Et tal der kan virke overraskende stort, men faktisk matcher det fint landets gennemsnitlige forbrug.

Dog svinger priserne meget alt efter hvor i landet man bor. F.eks. har en familie med tre børn et forbrug på 170 m³ til 11.247 kr. om året i Kalundborg, hvorimod en tilsvarende familie i København bruger 7.649,75 kr. om året.

Ifølge brancheorganisationen for danske vandværker, DANVA, brugte den gennemsnitlige dansker 172 liter vand om dagen i 1987. I dag ligger det tal på 100 liter. Så meget er sket siden da.

”Vi har i de sidste mange år set en tendens til en større opmærksomhed rettet mod vandforbruget. Vi er blevet bedre til at slukke for vandhanen rettidigt og investere i vandbesparende enheder f.eks. brusere, armaturer og lignede,” siger Frits Klemmensen, Vandspecialist hos Kalundborg Forsyning og tilføjer, at opmærksomhed og viden om ens eget vandforbrug er den nemmeste måde at opnå vandbesparelser.

”Der er flere veje til at optimere sit vandforbrug til gavn for både miljø og pengepung. En af de nemmeste er at være bevidst om sit vandforbrug. Gør det til en vane at tjekke vandmåleren, på den måde kan man hurtigt opdage lækager, der kan give store udsving.”

Stadig behov for besparelser

Selv om danskerne igennem flere år har været gode til at spare på vandet, har det seneste års meget markante perioder med skiftevis historisk lang tørke og voldsomme nedbørsmængder gjort det nødvendigt fortsat at have fokus på vandforbruget hos den enkelte grundejer i Danmark.

Både tørke og meget nedbør har nemlig, paradoksalt nok, betydet behov for restriktioner og opfordringer om at spare yderligere på vandet.

Enmåde til at holde øje med sit vandforbrug er beregningsværktøjet, Vandtjek, der er udviklet af sanitetsproducenten, GROHE. Det giver danskerne et hurtigt overblik over husstandens vandforbrug og afdækker samtidig mulighederne for at formindske forbruget til glæde for både miljø og pengepung.

Om baggrunden for udvikling af Vandtjek siger Mette Nielsen, Leader Marketing hos GROHE:

”At være bevidst om sit forbrug, kan være en stor hjælp og øjenåbner for mange. Det er nemt at glemme, hvor stor indflydelse et langt og varmt brusebad kan have på vandforbruget, og endnu vanskeligere at finde ud af, hvad man egentlig kan gøre for at ændre det. Det kan Vandtjek hjælpe med.

Generelle gode råd til at spare på vandet

  • Tag kortere brusebade og minimer antallet af karbade

  • Invester i vand- og energibesparende produkter

  • Hold øje med vandmåleren og tjek dit vandforbrug

  • Undlad at lade vandet løbe, når du sæber dig ind og børster tænder

  • Undgå vandspild fra løbende toilet og/eller vandhane

Mest Læste

Annonce