Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Tidlig adventsgave: Her styrtdykker elpriserne

Forbrug

01/12/2023 13:39

J. Bøgen

Lad bare lyskæden være tændt!

Tre dage i træk er døgnets højeste elpris kun gået en vej: Op.

Det kulminerer i dag, fredag, hvor elektricitet koster hele 3,54 kroner per kW-time øst for Storebælt mellem kl. 17 og 18 (øst for Storebælt slipper man med 3,16 kroner for det samme).

Men noget tyder på, nogen højere magter synes, vi er blevet udsat for nok i denne uge, for når vi ser på elpriserne for i morgen, lørdag, er der en tidlig julegave til os i anledning af den første weekend i advent.

Mere end 1 krone billigere

Den største besparelse får man øst for Storebælt, hvor døgnets højeste pris per kW-time fredag er hele 1,16 kroner billigere end fredag.

Man skal således "kun" af med 2,36 kroner per kW-time mellem kl. 18 og 19, hvor prisen topper, og gennemsnittet for døgnet ligger på 2,10 kroner.

Vest for Storebælt bliver prisen stort set det samme set over hele døgnet (2,09 kroner), og døgnets højeste pris er præcis den samme som øst for Storebælt.

Hvis man gerne vil bruge strømmen, hvor den er billigst, skal man enten være rigtig sent oppe eller stå rigtig tidligt op. Fra midnat og frem til kl. 8 lørdag morgen vil prisen per kW-time nemlig være under 2 kroner.

Se prisen på din adresse

Ved at bruge pilen til højre for datoen i grafen herunder, kan du se udviklingen i priser time for time for både i dag og i morgen.

Graf og data er leveret af Elberegner.dk. Priserne er inklusive moms, og du kan vælge, om du vil se priserne med eller uden afgifter.

Hvis du vil have den helt præcise elpris for netop din adresse, skal du indtaste din adresse i feltet øverst i grafen. Så vil du kunne se, at priserne ændrer sig, så de passer til lige netop det, du betaler.

Grafik: Elberegner.dk

Mest Læste

Annonce