Jesper Bengtson
Radon i indeluften bidrager til omkring 300 lungekræfttilfælde om året i Danmark, og cirka 350.000 enfamiliehuse ligger over referenceniveauet.
Den radioaktive luftart radon siver op fra undergrunden og kan ophobes i indeluften, hvor den over år øger risikoen for lungekræft. Sundhedsstyrelsen anbefaler et referenceniveau på 100 becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³) i boliger, og myndigheden vurderer, at radon bidrager til omkring 9 procent af alle nye lungekræfttilfælde i Danmark, svarende til cirka 300 tilfælde om året.
Radon kan hverken ses, lugtes eller smages. Den eneste måde at kende niveauet i sin bolig er ved at måle, og Sundhedsstyrelsen anbefaler måling i alle boliger, hvor mennesker opholder sig længe ad gangen.
Risikoen stiger med koncentrationen og med opholdstiden, og der går typisk 10 til 40 år, fra udsættelsen begynder, til en radon-relateret lungekræft kan diagnosticeres. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er radon “farligere for rygere end for ikkerygere – måske op til 25 gange farligere”, fordi rygning i sig selv mangedobler baseline-risikoen for lungekræft.
Sådan måler man radon
Sundhedsstyrelsen henviser til SBi-anvisning 270 som anerkendt målemetode. Målingen sker med såkaldt sporfilm, små dosimetre der sendes med posten fra et måleinstitut, placeres i de rum man opholder sig mest i og efter måleperioden returneres til analyse.
For at få et resultat, der repræsenterer et helt års gennemsnit, skal målingen løbe over mindst to måneder i fyringssæsonen, det vil sige mellem 1. oktober og 30. april. Uden for fyringssæsonen luftes der oftere ud, og niveauet i indeluften er derfor lavere og ikke repræsentativt for året.
Hvad tallet betyder for boligen
Bygningsreglementets vejledning om forureninger opstiller tre trin efter måleresultatet. Ligger niveauet under 100 Bq/m³, er der ifølge Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt ikke behov for handling. Mellem 100 og 200 Bq/m³ anbefales simple og billige forbedringer, typisk øget ventilation og tætning af sprækker mod undergrunden. Over 200 Bq/m³ anbefales mere effektive tiltag, eksempelvis mekanisk ventilation eller radonsug under gulvet.
Referenceniveauet er ikke en juridisk grænseværdi for eksisterende boliger, men den værdi Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler at holde sig under. Nybyggeri er derimod bundet. Siden 2010 har Bygningsreglementet krævet, at radonindholdet i indeluften i nye boliger og bygninger, hvor mennesker opholder sig, ikke må overstige 100 Bq/m³, og kravet skal opretholdes i hele bygningens levetid.
Over 350.000 huse ligger over referenceniveauet
Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring 350.000 danske enfamiliehuse et radonniveau over 100 Bq/m³, og cirka 65.000 huse ligger over 200 Bq/m³. Særligt udsatte er ældre etplanshuse med kælder eller terrændæk, hvor utætheder giver radon fri passage fra jorden.
Udlejerens ansvar
Efter byggeloven er det bygningsejeren, der har ansvaret for, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at opholde sig i, og som har pligt til at undersøge og eventuelt afhjælpe sundhedsfarer, herunder radon. I lejeboliger betyder det, at udlejeren har ansvaret for et sundt indeklima i lejemålet.
For kommunale bygninger som skoler, daginstitutioner og plejehjem er kommunen bygningsejer og dermed ansvarlig for at måle og udbedre, hvis niveauet er forhøjet. Kommunalbestyrelsen har efter reglerne om byfornyelse også tilsynspligt med boliger og opholdsrum, som mistænkes for at være sundhedsfarlige.
En sporfilmsmåling for en almindelig bolig koster i handlen typisk et par hundrede kroner pr. dosimeter, og målingen kan bestilles direkte hos et af de laboratorier, der leverer analyser efter SBi-anvisning 270.
