Fordelene ved legalisering af cannabis

28/03/2018 12:55

Nick Allentoft

Her er fem grunde til at legalisere cannabis.

Legalisering af cannabis har været og er stadigvæk et omtalt emne blandt politikere såvel som borgere i Danmark. Der er mange delte meninger omkring emnet, og der flyver forskellige argumenter for og imod gennem luften. Herunder får du nogle bud på, hvilke fordele, der er ved at legalisere cannabis, og hvorfor det måske er langt fra så farligt, som det lyder.

Mindskelse af kriminalitet

Der findes forskellige former for cannabis. Cannabis kan både komme i form som rusmiddel og som medicinsk præparat. Den mest almindelige form for cannabis er hash, som bliver benyttet som et rusmiddel. Her skal det påpeges, at der kan være forskellige negative bivirkninger ved at ryge hash, og det bestemt ikke anbefales.

En af fordelene ved at legalisere cannabis er, at der i dag er et stort og kriminelt marked for hashhandel i Danmark. Hvis cannabis bliver legaliseret, vil kriminalitet som følge at dette blive svækket, fordi der ikke længere er et marked for det. Det gør samtidig, at kunderne heller ikke bliver kriminaliseret, når de køber produktet, hvilker der kan være mange forskellige grunde til, at man gør.

Mere kontrol

Som det ser ud lige nu, er der ikke særlig meget kontrol over salget af cannabis. Det skyldes, at det er ulovligt, hvorfor al salg foregår i smug. Ved at legalisere cannabis vil staten kunne styre salget gennem et kontrolleret salg. På den måde kan de også holde styr på, hvor meget folk køber og til hvilket formål.   

Mindskelse af smerter og sygdomsrelaterede symptomer hos patienter

Flere og flere har fået øjnene op for brugen af cannabis som medicinsk præparat. Cannabis i medicinsk form er også kendt som cannabisolie, og i modsætning til andre cannabisprodukter ryger man det ikke. Mange mennesker har oplevet gavnlige effekter ved at tage cannabisolie som enten et alternativ eller supplement til deres normale medicin. Flere oplever især olien som smertelindrende, og flere videnskabelige undersøgelser peger også i retning af, at olien har en medicinsk effekt.

Som det er her og nu, er Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen skepsis over for brugen af cannabisolien. Folketinget har dog lavet forsøgsordning for visse patientgrupper og danske læger kan også udskrive recept på magistralt fremstillede cannabisbaserede lægemidler. Det er dog ikke særlig udbredt, da læger skal tage det fulde ansvar for behandlingen, hvilket er et ansvar mange læger ikke har lyst til at påtage sig.

 

Legalisering af cannabis har folkets opbakning

Det her punkt er ikke så meget en fordel, som det er et faktum. I en undersøgelse lavet af Epinon for DR Nyheder i 2017 kan man aflæse, at 53 % af den danske befolkning går ind for legalisering af cannabis, mens 27 % er uenige. Størstedelen af den danske befolkning ser altså ikke noget problem i at legalisere cannabis, hvilket er værd at tage med i sine overvejelser, når debatten blusser frem på ny. Vi ser en udvikling hen imod en accept af cannabis, især efter at så mange har stået frem og fortalt deres positive historie omkring brugen af cannabis som medicinsk præparat.

Overordnet set vil der selvfølgelig altid være fordele og ulemper ved legalisering, men som det ser ud pt, er de fleste danskere af den mening, at fordelene triumferer over ulemperne.

 

Mest Læste

Annonce