Når et barn bliver født, bemærker alle straks ligheder med familien: "Han har sin fars næse," eller "Hun ligner sin bedstemor."
Når vi taler om intelligens, forestiller mange sig en slags usynlig gave, der enten gives ved fødslen – eller ikke.
Men virkeligheden er langt mere nuanceret. For intelligens er ikke bare noget, man arver som fars næse eller mors øjenfarve.
Alligevel er forskningen klar: Gener spiller en rolle, men intelligens er langt fra bare et enkelt gen, der er altafgørende.
Sådan skriver det italienske videnskabsmedie Studenti.
Forestil dig intelligens som et orkester, hvor mange forskellige gener spiller sammen og skaber en kompleks symfoni. Faktisk menes det, at kun omkring halvdelen af vores mentale evner er direkte nedarvet gennem DNA.
Det er en kompleks cocktail af gener, opvækst og livserfaringer – og måske er mor mere indblandet, end vi først troede.
Når man dykker ned i, hvor intelligens-generne gemmer sig, peger forskningen på X-kromosomet, som kvinder har to af, og mænd kun ét.
Forrskere i Glasgow har ifølge Independent tidligere fulgt over 12.000 unge gennem mange år og opdaget, at det bedste fingerpeg om et barns intelligens var moderens IQ – uanset faktorer som økonomi, etnicitet eller uddannelse.
Det underbygger tanken om, at visse af de gener, som påvirker vores evne til at lære, tænke og planlægge, har stærk tilknytning til kvindens genetiske bidrag.
Derfor kan det være, at intelligens i højere grad går i arv fra morens side – men det er langt fra hele historien.
For det er på ingen måde en invitation til at afskrive fædrene. Intuition, følelser og andre mentale egenskaber – ofte med rødder i fars genetik – spiller også ind.
Og sselvom genetik sætter rammerne, er det livets oplevelser og samspil med mennesker omkring os, der afgør, hvordan potentialet udfoldes.
Begge forældre, lærere, venner og omgivelser spiller alle en afgørende rolle i at forme hjernen og gøre os klogere.
