Lucas Andreas
To undersøgelser har forsøgt at klarlægge, hvor mange fugle der kolliderer med vindmøller.
Udbygningen af vindenergi er en af hjørnestenene i den grønne omstilling, men den sker ikke uden dilemmaer.
Særligt spørgsmålet om, hvorvidt vindmøller udgør en reel trussel mod fuglelivet, har i årevis været genstand for skarp debat mellem energisektoren og naturbeskyttelse.
To nye undersøgelser bliver nu brugt som argument for, at fugle i mindre grad end frygtet kolliderer med havvindmøller. Det fortæller Euronews.
Begge studier peger på høj undvigelsesadfærd hos fugle tæt på møllerne. Begge har også klare begrænsninger.
Det ene studie kommer fra det svenske energifirmaVattenfall og teknologivirksomheden Spoor og blev gennemført ved Aberdeen Bay i Skotland.
Her blev én havvindmølle overvåget med kamera og AI-analyse gennem 19 måneder fra juni 2023 til december 2024. Systemet dækkede omkring 95 procent af dagslystimerne, og forskerne registrerede 2.007 fugleflyvninger nær den overvågede mølle.
Fem hændelser blev først markeret som mulige sammenstød, men efter manuel gennemgang blev ingen af dem klassificeret som reelle kollisioner. Studiet målte altså ikke fugledødelighed i en hel park, men adfærd omkring én konkret mølle under overvågning i dagtimerne.
Det andet studie er bestilt af den tyske offshorebrancheorganisation BWO og udført med radar samt AI-styrede stereokameraer. Her analyserede forskerne over fire millioner fuglebevægelser gennem halvandet år ved en kystnær vindmøllelokation i Nordtyskland. Ifølge studiet undveg mere end 99,8 procent af både dag- og nattrækkende fugle møllerne,.
“Den nye undersøgelse viser, at trækfugle undgår vindmøller. Det bekræfter, at den miljøvenlige udbygning af havvindenergi fungerer i samspil med disse fugle og ikke imod dem,” forklarer BWO’s direktør Stefan Thimm.
Datagrundlaget er dog fortsat begrænset, og visse arter kan stadig blive væsentligt påvirket. Netop derfor spiller artsbeskyttelse stadig en central rolle.
Det såkaldte Helgoland-papir fra de tyske fuglebeskyttelsesmyndigheder anbefaler eksempelvis en minimumsafstand på 6.000 meter mellem vindmøller og ynglepladser for den lille skrigeørn. For andre følsomme arter anbefales også brede beskyttelseszoner og særskilte vurderinger af fourageringsområder og flyvekorridorer.
