Jens Asbjørn Bøgen
Lad os håbe, vi aldrig får lejlighed til at opleve, hvilke af teorierne der passer.
Lad os håbe, vi aldrig får lejlighed til at opleve, hvilke af teorierne der passer.
Nuklear dommedag
Teorierne om konsekvenserne af en global atomkrig – ofte beskrevet som en nuklear dommedag eller undergang – spænder bredt og dækker alt fra klimavidenskab til geopolitik.
Total krig mellem stormagter
Her følger en struktureret gennemgang af de mest fremtrædende teorier og modeller, der undersøger, hvad der potentielt kunne ske, hvis en fuldskala atomkrig brød ud mellem stormagter som USA, Rusland eller Kina.
Øjeblikkelige tab og ødelæggelse i byerne
En omfattende atomkrig ville sandsynligvis koste hundredvis af millioner af liv inden for få timer.
Strategiske mål som storbyer, militærbaser og vigtige infrastrukturer ville blive udslettet eller alvorligt beskadiget.
Termisk stråling, chokbølger og brande ville dræbe øjeblikkeligt, mens yderligere millioner ville lide under alvorlige forbrændinger, kvæstelser og strålesyge.
Radioaktivt nedfald
De, der overlever de første eksplosioner, ville skulle kæmpe mod radioaktivt nedfald – fine partikler af bestrålet materiale, der ville sprede sig over enorme områder.
Nedfaldet kan forårsage akut strålesyge, øget kræftrisiko og genetiske skader.
Mange områder ville blive ubeboelige i årtier.
Teorien om atomvinter
En af de mest skræmmende teorier er forestillingen om en ”atomvinter”.
Scenariet går ud på, at de mange brande, især i byområder, ville sende enorme mængder sod op i stratosfæren.
Det ville blokere sollys i måneder – måske år – og medføre et drastisk temperaturfald og sammenbrud i verdens fødevareproduktion.
Global hungersnød og landbrugskollaps
Selv lande, der ikke rammes direkte, ville blive hårdt ramt. Modeller for atomvinter forudser forkortede vækstsæsoner, omfattende afgrødesvigt og alvorlig fødevaremangel.
Kornproduktionen i USA, Kina og Rusland kunne falde med op til 90 %, hvilket på sigt kunne koste milliarder af mennesker livet.
Ødelæggelse af ozonlaget
Atomare eksplosioner udleder nitrogenoxider, som kan gøre voldsom skade på ozonlaget.
Nogle modeller anslår, at ozonlaget kunne reduceres med op til 50 %, hvilket ville øge UV-strålingen ved jordoverfladen markant.
Det ville forværre landbrugsforholdene, skade økosystemer og udgøre en alvorlig sundhedsrisiko.
Elektromagnetisk puls (EMP)
Højhøjdeeksplosioner kunne udløse elektromagnetiske pulser (EMP’er), som lammer elnet, satellitter og elektronisk infrastruktur over enorme områder.
Det ville kunne lamme kommunikation, transport og nødberedskab – selv i regioner, der ikke er direkte ramt.
Økonomisk kollaps og global panik
Uanset om et land rammes direkte eller ej, ville de globale finansmarkeder formentlig bryde sammen på grund af tabet af økonomiske knudepunkter og ødelagte forsyningskæder.
Panik, hyperinflation og lovløshed kunne hurtigt brede sig – også i ellers stabile nationer.
Opløsning af regeringer og civil uro
Massedød, ressourceknaphed og sammenbrud i kommunikationen kan destabilisere regeringer.
Undtagelsestilstand, interne konflikter og sammenbrud af statsinstitutioner kunne brede sig – især i hårdt ramte eller sårbare regioner.
Økologisk kollaps
Pludselige klimaforandringer, syreregn, radioaktiv forurening og udryddelse af bestøverarter vil sende chokbølger gennem fødekæden og true den langsigtede økologiske balance.
Psykologisk og kulturelt traume
Overlevende ville stå tilbage med massiv sorg, PTSD og social opløsning.
Samfund kunne regrediere, og katastrofens kollektive hukommelse ville præge global politik og kulturel identitet i generationer frem.
Delvis genopbygning eller permanent tilbagegang?
Nogle teorier hævder, at menneskeheden ville kunne genopbygge sig i isolerede lommer. Andre peger på, at ødelæggelserne ville være så omfattende, at moderne civilisation aldrig ville komme sig.
Tabet af viden, infrastruktur og økologisk stabilitet kunne spænde ben for enhver reel genrejsning.
Geopolitisk omkalfatring eller nationernes undergang
Med stormagterne svækket eller helt udslettet kunne mindre – eller atomvåbenfrie – lande vinde indflydelse.
Alternativt kunne verden kastes ud i globalt anarki.
Internationale institutioner som FN kunne kollapse eller transformeres dramatisk og ændre den globale magtstruktur fundamentalt.
En moralsk og etisk opvågning
Nogle forskere mener, at en global atomkrig ville udløse en dybtgående moralsk og filosofisk krise.
Eftertiden – hvis der er nogen – kunne byde på et opgør med teknologisk udvikling, krigsførelse og selve menneskets natur.
En menneskeskabt masseuddøen
I det værst tænkelige tilfælde kunne en atomkrig sætte gang i en uigenkaldelig kædereaktion, der fører til kollaps af biosfæren og menneskehedens udryddelse.
Selvom det ikke nødvendigvis ville være så totalt som et asteroidenedslag, kunne konsekvenserne stadig placere atomkrig blandt de mest ødelæggende hændelser i planetens historie.
Alternative teorier: Begrænset krig, som er mulig at overleve?
Nogle militære strateger hævder, at en atomkrig under visse omstændigheder kunne være ”begrænset” og dermed mulig at overleve – eksempelvis via taktiske våben eller effektivt missilforsvar.
Men langt de fleste forskere og historikere afviser disse ideer som urealistiske og politisk motiverede.
