Alle kender typen: personen, der kunne starte et skænderi i et tomt rum og som altid har ét "men..." på lager.
Hvis du har mødt denne slags ekspert i modsigelser, kender du nok frustrationen.
Man siger, himlen er blå, og straks følger en kommentar om, at farver jo er subjektive. Men hvad er det egentlig, der får nogle mennesker til konsekvent at sige én imod?
Psykologer har en god forklaring på, hvorfor nogle mennesker opfører sig sådan.
Det skriver Arminimoda.
Typisk handler det slet ikke om at vinde en diskussion, men snarere om en dybere personlig usikkerhed.
Konstant modsigelse kan nemlig være en måde at søge opmærksomhed og validering på – en slags skjult råb om anerkendelse, fordi selvtilliden ikke altid er i top.
Som en psykolog formulerer det:
"Antagonisering af andre giver dem en følelse af kontrol over situationen, når det i virkeligheden kan være en måde at beskytte sig selv mod dybere følelser, såsom frygt for afvisning eller følelse af mindreværd."
Det er altså ikke nødvendigvis fordi personen vil genere dig, men fordi personen ubevidst forsøger at beskytte sig selv.
Usikkerhed alene forklarer dog ikke alt.
Psykologien peger også på tidligere erfaringer, som kan skabe denne type adfærd. Dårlige oplevelser fra fortiden, som aldrig blev ordentligt bearbejdet, kan gøre en person ekstra defensiv.
Teenagere – de sande mestre i modsigelse?
Når snakken falder på mennesker, der elsker at modsige, kommer mange straks til at tænke på teenagere. Selvom en vis portion modstand er naturlig i teenageårene, hvor identiteten skal formes, kan overdreven og vedvarende opposition være tegn på dybere problemer.
Sådan skal du håndtere det
At blive mødt med evig modstand slider på relationer. Heldigvis findes der metoder til at tackle problemet.
Eksperter anbefaler, at man ikke straks går til modangreb, men i stedet observerer personens adfærd, forsøger at forstå årsagerne og udtrykker sin egen oplevelse klart og respektfuldt.
Hvis du holder dig tålmodig, nysgerrig og åben, vil du opdage, at selv en professionel modstander med tiden kan blive lidt lettere at håndtere. Om ikke andet, så kan du altid glæde dig over, at det trods alt holder samtalen i gang.
