Foto: Nicolas Tobias Følsgaard

Forskningsbiblioteker får 12 mio. kr. til digital udvikling

Biblioteker på landets fag-, forsknings- og uddannelsesinstitutioner får 12 mio. kr. til projekter, der blandt andet skal sikre, at studerende, undervisere og forskere får de bedst mulige vilkår, når de søger viden digitalt.

Organisationen Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har netop bevilget 12 mio. kr. til digitale udviklingsprojekter på bibliotekerne. Pengene skal sikre, at studerende, undervisere og forskere på landets uddannelser får de bedst mulige vilkår for at kunne styre succesfuldt gennem den voksende mængde viden, informationer og nye platforme, som den digitale verden byder på.

Kulturminister Marianne Jelved siger:

”De tre samarbejdsprojekter er gode eksempler på bibliotekernes indsats for, at vi som borgere kan dygtiggøre os digitalt. Men det handler i ligeså høj grad om at fastholde og forbedre Danmarks position som uddannelses- og forskningsnation. Her spiller fag- og forskningsbibliotekerne en central rolle med deres mulighed og forpligtelse til at udvikle redskaber til at finde og bruge relevant viden.”

Puljemodtagere

DEFF modtog i alt 11 ansøgninger. Tre af projekterne er endt med at få støtte:
• Aarhus Universitetsbibliotek har fået 4,5 mio. kr. til at undersøge, hvordan bibliotekerne kan styrke deres kompetencer og services til studerende og forskere digitalt. Projektet vil derudover undersøge, hvordan bibliotekerne kan hjælpe studerende til at blive stærke digitale brugere.
• Det Kongelige Bibliotek har fået 3,8 mio. kr. til skabe en online adgang til artikler i tidsskrifter, der er relevante for ansatte og studerende ved professionshøjskolerne og de gymnasiale uddannelser.
• DTU Bibliotek fået 3,5 mio. kr. til at indføre det globale forskerregister ORCID i Danmark. ORCID er lavet for at løse det problem, at det ofte er svært at finde bestemte forskeres videnskabelige bidrag online.

Fakta om DEFF

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) er en samarbejdsorganisation for danske uddannelses-, fag- og forskningsbiblioteker. DEFF finansieres af Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Undervisningsministeriet og er sat i verden for at forbedre studerendes, underviseres og forskeres adgang til digitale informationsressourcer. DEFF bevilger hvert år omkring 10 mio. kr. til projekter og udviklingsarbejde. Se også www.deff.dk.
 

Emneord: Biblioteker, Digitalisering, DEFF, Marianne Jelved
Kulturministeriet på DenOffentlige.dk Kulturministeriet
Aktivitet: Artikler: 58 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også