Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Første gang i 6 år: Nu er disse to lande "fjender"

Forsvar

16/02/2023 10:20

J. Bøgen

Frygten er, at der er en ny krig på vej.

Det var i 1949 eller cirka der omkring ...

Selvom vel nok alle danskere kan synge med på de første strofer af "Jutlandia", så bør man bide mærke i den sidste del af ovenstående sætning.

For Koreakrigen fandt sted fra 1950 til 1953, hvor Nord- og Sydkorea udkæmpede Den Kolde Krigs første store konflikt.

Efter afslutningen på krigen, og ikke mindst siden Sovjetunionens fald, har man arbejdet for at få de to lande til at nærme sig hinanden, men efter flere års fremgang tyder noget på, at tingene er ved at udvikle sig til det værre.

For første gang i seks år betegner Sydkorea nemlig sin nordlige nabo som en "fjende".

Det fremgår af et nyt forsvarsnotat torsdag skriver nyhedsbureauet AP.

Simuleret atomangreb

Ifølge AP står der i notatet:

"(Nordkorea) opgiver ikke sine atomvåben og vedholdende militære trusler mod os, så den Nordkoreanske regering og militæret... er vores fjende."

Fjende-betegnelsen er tidligere blevet brugt flittigt, men slet ikke i perioden 2017-2022 under den tidligere præsident, Moon Jae-in.

Men hvorfor kommer den ændrede retorik så netop nu?

Ifølge nyhedsbureauet hænger det sammen med, at Nordkorea sidste år har skruet op for antallet af missiltests og blandt andet har simuleret et decideret atomangreb mod Sydkorea.

Det har blandt andet ført til øget militært samarbejde mellem USA og de øvrige lande i regionen - herunder også Sydkorea.

Faktisk er amerikanerne heller ikke blevet for at bruge Nordkoreas retorik. I slutningen af januar lød det således fra den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, at USA er klar til at bruge både "konventionel og atomar afskrækkelse" for at beskytte netop Sydkorea.

Koreakrigen varede fra 1950 til 1953, og hvor Nordkorea blev støttet af Sovjetunionen og Kina, blev Sydkorea støttet af blandt andre USA, Storbritannien og Frankrig.

Danmark deltog ikke aktivt i konflikten, men sendte lægeligt personale afsted for at hjælpe med at tage sig af sårede.

Mest Læste

Annonce