Der er sandsynligvis allerede placeret sprængladninger på gasledninger i norsk farvand. Foto: Shutterstock
Der er sandsynligvis allerede placeret sprængladninger på gasledninger i norsk farvand. Foto: Shutterstock

Krigsforsker: Der er nok allerede sprængstof ved andre gasledninger

Forsvar

30/09/2022 14:20

J. Bøgen

Der er set mistænkelige droner og skibe i farvandet.

Vi kan godt indstille os på flere tilfælde af sabotage mod energiinfrastruktur.

Den norske krigsforsker, Tor Ivar Strømmen, tror nemlig, at der allerede er placeret flere bomber på andre gasledninger.

Det fortæller han til det norske medie NRK, hvor han også siger, at den norske regering er for sløve til at få sikret så kritisk infrastruktur som netop energiforsyningen.

Og det er ikke en hvem som helst, der kommer med vurderingen.

Planlægning kan have været i gang i årtier

Tor Ivar Strømmen er historiker og skibsingeniør, og han har arbejdet med planlægning, udførelse og evaluering af flådeoperationer. Siden 2016 har han været involveret i norske og internationale forskningsprojekter relateret til søkraft og flådestrategi. 

I hans optil er der al mulig grund til at tro, at der har været en kortlægning og forberedelse af aktioner mod norske rørledninger i årevis, måske endda årtier. 

En af årsagerne til forskerens vurdering er, at der i flere år er observeret fartøjer med usædvanlig opførsel i norsk farvand. 

"At nogen har været nede med en ROV (fjernstyret undervandsfartøj, red.) og placeret sprængladninger allerede, det ser jeg som mere sandsynligt end usandsynligt," siger han til NRK.

Mistænkelige droner nær kraftværker

På det seneste er mistænkelige droner også blevet set ved norske kraftværker og olie- og gasanlæg, så spørgsmålet er, om et angreb er lige oppe over.

Dronerne har opereret om natten med slukket lys eller i forbudte områder, fortæller stabschef ved Politidistrikt Vest i Norge, Gustav Landro til NRK. Han har derfor bedt virksomheder og borgere i Norge om at være ekstra opmærkomme og kontakte politiet, hvis de ser droner nær kraftværker eller olie- og gasanlæg.

Torsdag kom det frem, at der også er observeret en drone i nærheden af den danske boreplatform i Nordsøen Halfdan Bravo onsdag. 

Det er fortsat uvist, hvem der er afsender af dronerne i Nordsøen, samt hvem der står bag gaslækagerne i Østersøen. 

Mest Læste

Annonce