Forside Generelle nyheder 7-Eleven uddeler gratis is til alle, der kigger forbi denne...

7-Eleven uddeler gratis is til alle, der kigger forbi denne dato

7-Eleven uddeler gratis is til alle, der kigger forbi denne dato
Foto: Shutterstock

Inden længe er der gratis is til danskerne.

Lige nu læser andre

7-Eleven og Frisko gentager succesen for 14. år i træk.

Når uret stilles frem, rykker 7-Eleven og Frisko ud med is og forårsstemning til alle, der kigger forbi.

Søndag d. 29. marts vil der blive uddelt 50.000 gratis is fra kl. 11 til 15 i fem 7-Eleven butikker på tværs af landet.

Årets uddeling kommer efter en start på året, der har budt på usædvanligt kolde måneder – og netop derfor glæder 7-Eleven sig til sammen med Frisko at sætte gang i forårsstemningen med gratis is og god energi i gadebilledet:

”Der er noget helt særligt ved den tid på året, hvor dagene begynder at strække sig, og man pludselig har lys med sig lidt længere. For os handler dagen om at skabe en lille pause midt i farten – et sted hvor man lige kan stoppe op, smile og mærke, at vi er på vej ind i en ny sæson. Det er blevet en skøn tradition, vi virkelig glæder os til hvert år,” siger Maria Otto, der er kommerciel direktør i 7-Eleven Danmark.

Læs også

Frisko stiller op med et bredt udvalg af is – og i år er der ekstra meget nyt at vælge imellem i anledning af, at Frisko fylder 80 år. Blandt nyhederne er Magnum La Pistache, Magnum La Peche, Cornetto MAX og Twister Frrreeze. Og der vil selvfølgelig også være klassikere, is til de mindre og veganske varianter.

“Vi elsker, at isuddelingen er blevet en tradition, der samler folk i flere byer på én gang. Vi tager et stærkt udvalg med, så der er noget for både børn, klassikerfans og dem, der vil prøve årets nyheder. Det betyder meget for os at møde kunderne ude på gaden – uanset vejret,” siger Pia Seedorf Lassen Karlberg, OOH Country Lead Danmark fra The Magnum Ice Cream Company.

Her kan du få en gratis is

Kig forbi, få en gratis is, og deltag i konkurrencer på dagen, hvor du bl.a. kan vinde festivalbilletter og is til de varme sommerdage.

Isen kan hentes ved følgende 7-Eleven-butikker:

  • Nørrebrogade 155 (Nørrebros Runddel), København N
  • Nørre Voldgade 13 (Nørreport st.), København K
  • Overgade 6, Odense
  • Immervad 1, Aarhus
  • Jomfru Ane Gade 2, Aalborg

Der uddeles én is pr. kunde, og hver lokation har op til 10.000 is.

Læs også

Ads by MGDK