Det er ikke småpenge, der er på højkant i aften.
Der er 750.000.000 kroner at spille om i Eurojackpot i aften – og hvis de bliver vundet af en dansker, så er der en stor sandsynlighed for, at den heldige vinder starter med at forlænge ferien.
For rejser og ferier er generelt noget af det, som vindere i Lotto og Eurojackpot oftest bruger penge på.
Det kan man læse af svarene i Danske Spils store Millionærundersøgelse fra sidste år, hvor en lang række af de største vindere har fortalt, hvad de har brugt deres milliongevinster på.
Og med 750.000.000 kroner er der rig mulighed for at drømme om længere rejser og ferier.
Ud over rejser, så er afbetaling af gæld, gaver til familie og venner, investeringer og nye biler også blandt de mest populære ting, som de største vindere i Danske Spils lotterier bruger deres gevinster på.
”Vi plejer altid at minde folk om også at gøre noget spontant, så de virkelig mærker, at de har vundet – og det har vinderne taget til sig. 46 procent har delt glæden med familie og venner gennem gaver, og 4 ud af ti har brugt gevinsten på rejser og ferie,” siger Malene Mølgaard og fortsætter:
“Det viser, at danskerne ikke kun tænker på sig selv, men også bruger gevinsten til at skabe glæde omkring sig. Nogle har købt en dyr luksusbil, andre har holdt bryllup på en græsk ø eller taget en lang rejse med hele familien – i ét tilfælde 19 personer på én gang. En vinder købte tre boliger på en måned, og vi har også vindere, der har bygget orangerier og fejret 60-års fødselsdag i Thailand. Det er fantastisk at opleve, hvordan pengene både giver ro og frihed, men også plads til store og kreative drømme.”
Det er sket to gange tidligere, at topgevinsten i Eurojackpot er gået til en dansker, når puljen har rundet de maksimale 750 millioner. Det var i henholdsvis 2022 og 2024, og så ville det da være rigtigt fint, hvis det skete igen her i 2026.
Derudover har yderligere 12 danskere præsteret at vinde førstepræmien i Eurojackpot.
De 14 danske Eurojackpot-førstepræmier efter størrelse
- 760.818.030 Eurojackpot, 4. juni, 2024 (Trianglen, Østerbro, København)
- 759.318.630 Eurojackpot, 22. juli, 2022 (Meny, Blåvand)
- 315.009.958 Eurojackpot, 20. februar, 2015 (Helsingør)
- 310.785.127 Eurojackpot, 9. april, 2021 (Roskilde Kommune)
- 210.688.619 Eurojackpot, 7. december, 2018 (Region Sjælland)
- 149.420.552, Eurojackpot, 2. december, 2025 (Region Hovedstaden)
- 148.183.435 Eurojackpot, 10. november, 2017 (Region Nordjylland)
- 135.177.015 Eurojackpot, 26. oktober, 2012 (Region Hovedstaden)
- 114.000.000 Eurojackpot, 6. januar, 2017 (Region Hovedstaden)
- 107.000.000 Eurojackpot, 19. august, 2022 (Odense Kommune)
- 69.678.692 Eurojackpot, 5. februar, 2021 (Region Sjælland)
- 63.517.130, Eurojackpot, 3. april 2026 (Region Hovedstaden)
- 63.287.630 Eurojackpot, 21, februar, 2023 (Lalandia, Region Sjælland)
- 63.257.880 Eurojackpot, 24. november, 2017 (Region Sjælland)