Forside Generelle nyheder AL Sydbank tager førstepladsen i ny undersøgelse: “Jeg er utroligt...

AL Sydbank tager førstepladsen i ny undersøgelse: “Jeg er utroligt stolt”

Sydbank
Shutterstock

Hos AL Sydbank er de glade for resultatet.

AL Sydbank indtager førstepladsen i Aalunds årlige analyse af tilfredsheden blandt danske erhvervskunder.

Tilfredshedsundersøgelsen er gennemført blandt 2.235 virksomheder i hele Danmark, der har mellem 10 og 499 medarbejdere. 

“Jeg er utroligt stolt over, at erhvervskunderne vurderer os som den bank, de er mest tilfredse med. Tusinde tak for det! Det er først og fremmest en anerkendelse af den indsats, vores medarbejdere leverer hver eneste dag,” siger Claus Peter Michelsen, der er områdedirektør for Erhverv – Produkter og Koncepter i AL Sydbank, og fortsætter:

“Og det betyder ekstra meget, for anerkendelsen kommer i en periode, hvor vi samtidig har høj fart på fusionen og arbejder på at samle tre banker til én. Det giver os en stærk motivation til fortsat at udvikle vores rådgivning og være en vigtig partner for danske virksomheder i hele landet.”

Stærke relationer og høj tillid 

AL Sydbank scorer højt på tværs af alle erhvervssegmenter og er bedst i klassen på en række af undersøgelsens parametre.

Særligt ét resultat vækker stolthed. AL Sydbank er nemlig den bank, hvor erhvervskunderne i højeste grad oplever, at banken “har tillid til virksomheden og vil støtte den i gode og dårlige tider.” 

“Danske virksomheder navigerer i en verden præget af geopolitisk usikkerhed, handelskonflikter og store forandringer,” siger Claus Peter Michelsen og tilføjer:

“I den virkelighed betyder det mere end nogensinde at have en bank, man har tillid til, og som står ved ens side – også når fremtiden er mere uforudsigelig, og markederne er mere omskiftelige. Derfor er det en særlig anerkendelse af vores rådgivere og specialister, at kunderne oplever netop det. Tillid og langvarige relationer er helt centrale værdier i AL Sydbank, og det er dem, vi bygger vores erhvervsrådgivning på.”

Ads by MGDK