Jens Asbjørn Bøgen
Det er alt sammen spekulation, men disse punkter vil uden tvivl gøre en forskel for den ukrainske indsats.
Det er alt sammen spekulation, men disse punkter vil uden tvivl gøre en forskel for den ukrainske indsats.
Trump: “Ukraine kan vinde alt territorium tilbage”
Efter et møde med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj i New York den 23. september sagde Donald Trump, at han nu tror, at Ukraine kan generobre alle de områder, der er besat af Rusland.
I et opslag på Truth Social skrev Trump, at de økonomiske omkostninger for Rusland, kombineret med EU’s og NATO’s støtte, placerer Ukraine ”i en position til at kæmpe og VINDE hele Ukraine tilbage i sin oprindelige form.”
“Oprindelige grænser er en mulighed,” siger Trump
Trump understregede, at med ”tid, tålmodighed og den finansielle støtte fra Europa og NATO” er det en reel mulighed, at Ukraine vender tilbage til sine oprindelige grænser.
Han beskrev Ruslands krigsindsats som ”formålsløs”, nu på vej ind i det fjerde år uden tydelige fremskridt.
Ukraines største behov
For at kunne tage alt det tabte territorium tilbage må Ukraine bryde dødvandet på slagmarken.
Hvordan dette skal ske, kan diskutteres, men der er visse faktorer, som synes afgørende for, at Ukraine kan gå i offensiven.
Forbehold
Vi er ikke militæreksperter, og vi kender ikke detaljerne om situationen ved fronten og i Ukraine generelt.
Listen er lavet ud fra en analyse af, hvad Ukraine selv siger, de har brug for, samt spekulationer baseret på rapporter fra slagmarken fra kilder som Institute for the Study of War.
1. Fortsat og øget støtte
Zelenskyj sagde tidligere i september, at næsten 60 % af de ukrainske våben, der bruges i forsvaret mod Rusland, er produceret i hjemlandet.
Dette står i skarp kontrast til begyndelsen af krigen, hvor Ukraine var afhængig af donerede våben for at kunne modstå den russiske aggression.
Når det er sagt, kan Ukraine ikke producere alt, hvad de har brug for, inden for landets grænser.
Langtrækkende våben er nødvendige
HIMARS- og Patriot-systemer er nødvendige for at beskytte civilbefolkningen samt for at kunne ramme russiske mål på afstand.
I sidste uge bekræftede Zelenskyj, at Ukraine vil modtage HIMARS- og Patriot-systemer som en del af en amerikansk våbenhjælpspakke finansieret af NATO-allierede.
2. Flere soldater
Ifølge Novaya Gazeta er Ukraine ved at løbe tør for soldater.
Selvom de ukrainske soldater har vist sig at være både opfindsomme, modige og standhaftige, er de antalssvage i forhold til den russiske krigsmaskine.
Og selvom moderne krigsførelse i høj grad føres med droner, er der stadig brug for soldater.
Udenlandske frivillige er nødvendige
”Koalitionen af villige” diskuterer mulighederne for at indsætte soldater som en del af fremtidige sikkerhedsgarantier for Ukraine, men det ukrainske forsvar har brug for mandskab nu.
En måde kunne være, at koalitionen støtter Ukraine politisk, juridisk og økonomisk i rekrutteringen af frivillige – enten fra deres egne lande eller andre nationer.
3. Kina–Rusland-forholdet
Kina fortsætter med at købe enorme mængder olie fra Rusland og finansierer dermed reelt den russiske krigsmaskine.
Derudover nægter Kina fortsat enhver involvering i konflikten, selvom Ukraine hævder, at Kina leverer varer til Rusland, som er nødvendige for at fortsætte invasionen.
Xi Jinping må sige stop
I en tale i FN’s Sikkerhedsråd, hvor både Rusland og Kina er faste medlemmer, sagde Zelenskyj, at Kina har magten til at få Rusland til at stoppe krigen.
”Hvis Kina virkelig ønsker, at krigen skal stoppe, kan de tvinge Rusland til at afslutte invasionen. Uden Kina er Putins Rusland ingenting,” sagde Zelenskyj.
4. Kontrol over luftrummet
Rusland sender fortsat droner og missiler ind over Ukraine og rammer både militær infrastruktur og civile mål.
Dette er en af Ukraines største udfordringer: det ukrainske luftforsvar kæmper døgnet rundt, men rækker stadig ikke til mod de hundreder af droner, Rusland sender afsted i sværme.
NATO overvejer at lukke luftrummet
Efter at Polen blev angrebet af russiske droner tidligere i september, er diskussionen om en NATO-ledet lukning af det ukrainske luftrum blevet genoptaget.
Idéen har været nævnt før, men efter krænkelsen af NATO’s luftrum er debatten blusset op igen.
5. Massive investeringer
Ukraine ønsker at blive medlem af NATO, men det virker på nuværende tidspunkt som en umulighed.
I stedet forsøger Ukraine at styrke sin egen forsvarsindustri gennem store investeringer, men de nationale investeringer er ikke tilstrækkelige.
Behov for vestlige penge
Vestlige allierede investerer allerede massivt i den ukrainske forsvarsindustri, og Danmark har indvilliget i, at Ukraine kan opføre en produktionsfacilitet til raketbrændstof uden for rækkevidde af russiske missiler.
Denne form for tænkning vil sandsynligvis være afgørende for, at Ukraine kan øge sin militære styrke og igangsætte modoffensiver i de besatte områder.
6. Civil modstand
De russiskkontrollerede områder i Ukraine er stort set affolkede, da civile er flygtet fra kampene, og Rusland har deporteret ukrainske børn.
Men de tilbageværende ukrainske civile kan spille en nøglerolle i at bringe territorierne tilbage på ukrainske hænder.
Sabotageaktioner
Der rapporteres næsten dagligt om sabotage mod russisk militær infrastruktur begået af civile, og dette er afgørende for, at Ukraine kan få overtaget i de besatte områder.
Ved ikke at skulle indsætte soldater bag fjendens linjer for at forstyrre russisk logistik kan de ukrainske styrker fokusere på strategi og kamp.
Alt sammen teoretisk
Husk, at alle de nævnte punkter er spekulative. Vi er ikke militæreksperter, og der er meget, vi ikke ved om situationen på jorden i Ukraine.
Men én ting er sikkert: Ukraine vil have brug for hjælp for at vinde krigen.
Om de faktisk vil være i stand til at tage alt det tabte territorium tilbage, er et helt andet spørgsmål – selvom Trump siger, at han tror på det.
