Den slår både Aperol Spritz og Sangria.
Lige nu læser andre
Man kan nok ikke komme udenom, at Aperol Spritz er en af de – hvis ikke dén – mest populære drinks om sommeren.
Nu må Aperol Spritz dog pænt rykke ned fra sommertronen.
En ny spiller er på banen – direkte fra de spanske barer og ind i europæernes hjerter (og glas): Tinto de Verano.
Det skriver det tyske medie Frankfurter Rundschau.
Læs også
Bag navnet, der ganske simpelt betyder “sommerens rødvin”, gemmer sig en forfriskende og ukompliceret cocktail, som spanierne har nydt i over et århundrede.
Selvom den minder om sangria, har Tinto de Verano sin helt egen charme – og ikke mindst en langt lettere tilgang til sukker.
Sådan blandes sommersuccesen
Opskriften er lige så ligetil, som en varm sommeraften i Andalusien:
- Halvt rødvin, halvt citronlimonade med brus
- Et par isterninger
- En skive økologisk citron på kanten
Vil man have et ekstra let glas, kan man bare skrue ned for vinen og op for limonaden, og alkoholfri vin virker faktisk også glimrende. Simpelt, nemt og klart godkendt i varmen.
Hvorfor ikke bare sangria?
Sangria kan være lidt af et wildcard, for mange barer blander den med billig vin og rigeligt sukker, hvilket gør den tung og sød.
Tinto de Verano derimod er friskere og lettere, og uden alle de eksotiske frugttern, der flyder rundt i glasset som tropiske gummibåde.