Foto: Niels Porsbøl / Trænregimentet / Forsvaret
Foto: Niels Porsbøl / Trænregimentet / Forsvaret

Det er vildt: Forsvaret sat ind for at hjælpe i snestormen

Generelle nyheder

03/01/2024 13:06

J. Bøgen

De har allerede været i aktion for at hjælpe en ambulance.

Det lyder som en scene fra en Hollywoodfilm om en naturkatastrofe, men det er helt og aldeles rigtigt:

Forsvarets pansrede Piranhaer er kørt i beredskab for at kunne støtte blandt andet den civile ambulancetjeneste under snestormen.

Og de har faktisk allerede været i gang. I Thy har sneberedskabet således hjulpet en ambulance på opgave.

Alle indsættes fra kl. 14

Meldingen om, at Forsvarets Piranhaer blev holdt klart til at assistere civiltjenesterne i Nord- og Midtjylland kom kl. 11 onsdag, men allerede en time senere blev meddelelsen fra Forsvarskommandoen opdateret.

Fra kl. 14 vil alle Hærens pansrede ambulancer nemlig blive indsat eller i beredskab for at kunne rykke ud i forbindelse med snestormen.

Syv Piranha-køretøjer står i øjeblikket klar, hvis der bliver brug for det. De holder i beredskab i Hobro, Hjørring, Himmerland, Løgstør, Thisted, Randers og Viborg.

Forsvarets specialkøretøjer bliver primært indsat til støtte i forbindelse med akutte og livstruende opgaver, men kan også gennemføre andre nødvendige transportopgaver – eksempelvis af sundhedspersonale samt udbringning af medicin og mad, hvis det skulle bliver nødvendigt.

Det er flere år siden, Forsvaret fik de nye Piranha 5-vogne, og i den forbindelse blev der lavet en video, der illustrerede, hvad vognene faktisk er i stand til - og når man ser optagelserne nedenfor, kan man godt forstå, de kan være til stor hjælp i snestormen!

Mest Læste

Annonce