Forside Generelle nyheder DMI er ikke i tvivl: Her kommer julesneen til at...

DMI er ikke i tvivl: Her kommer julesneen til at lande

snerydning,sneskovl,sne,fortov,snefortov
Shutterstock

Nu er den store dag over os.

Lige nu læser andre

Så blev det den 24. december, og det er der helt sikkert mange – især børn – der har glædet sig til.

Nu er der heldigvis ikke mange timer til, at den store forløsning sker, men hvordan skal man dog få timerne til at gå frem mod det, man har ventet så længe på – nemlig gaverne.

Det skriver DMI.

Havde der dog bare været sne

Hvis de sidste 24 dage har sneglet sig afsted, så er timerne frem mod i aften jo nærmest uendelige.

Mange steder skal der tænkes kreativt i forsøget på at hjælpe børnene bedst gennem den ”urimeligt lange dag”, og det alt imens julemaden skal tilberedes, bordet dækkes, og det pæne tøj klargøres.

Læs også

Havde der dog bare været sne – vupti – så var mange frustrationer løst nemt og hurtigt med en kælk, en snemand eller en god sneboldkamp.

Men der er ingen sne-hjælp at hente på vejrfronten juleaften 2025.

Selvom julesneen igen vil glimre ved sit fravær, er julevejret i år dog ikke helt som ”det plejer”.

Juleaften 2025 – kold, klar og uden sne

Når julehyggen for alvor går i gang i aften, og spændingsbarometeret stiger, vil naturens egne julestjerner mange steder blinke fra en næsten skyfri himmel.

De seneste år har juleaften været både grå og våd.

Læs også

Også på temperaturfronten er det ikke helt, som det plejer. Iskold luft har nemlig fundet vej til Danmark østfra, og juleaften samt natten til 1. juledag vil temperaturen mange steder falde til mellem frysepunktet og 5 graders frost.

Lidt af en kontrast til det, vi ofte ser juleaften, hvor temperaturerne typisk har fundet sig lunt til rette et godt stykke over frysepunktet.

Får vi vinterens første isdøgn?

Nu vi er ved det med temperaturer, så vil 1. juledag fortsætte i de kolde spor med dagtemperaturer mellem 2 graders frost og 3 graders varme.

Det er ikke helt usandsynligt, at vi frem mod 2. juledag lokalt har fået vinterens første isdøgn.

Det er – meteorologisk set – et isdøgn, når døgnets maksimumtemperatur ikke kommer op på 0 grader eller derover.

Læs også

Julevejret i Grønland og på Færøerne

Sammenfattet bliver juleaften 2025 altså kold, mange steder også klar, men uden julesne.

Den må vi op til Grønland for at ”hente”. For langt mod nordvest arter julevejret sig helt, som det plejer.

Fra nord til syd, øst og vest står den på frost – og nogle steder sne.

Der, hvor sneen ikke falder, og skyerne ikke driller, kan de heldige se dansende nordlys på den smukkeste frostklare stjernehimmel.

DMI afslutter med at kigge på Færøerne, der i den grad er kendt for sit omskiftelige og til tider blæsende vejr derude ”midt i Atlanterhavet”.

Læs også

Vejret juleaften 2025 ser dog ud til at vise sig fra sin fredelige side med lune vinde fra sydvest og dermed ingen sne.

Ads by MGDK