DMI peger nu på en markant udvikling, som kan få betydning mange steder i landet.
Sommervejret kan skifte humør fra den ene dag til den anden.
Mange danskere kan nikke genkendende til følesen af at vågne op til blå himmel, selv om regnen trommede mod ruden dagen før.
Når solen endelig viser sig, gælder det ofte om at gribe chancen. Vejret kan nemlig vende hurtigere, end man når at finde havestolen frem.
Netop derfor følger mange med i DMI’s meldinger, især når udsigten lover store skift på få dage.
Det må i den grad siges at være tilfældet de næste par dage.
Nyd solen
Efter flere kølige og våde dage bliver tirsdag i første omgang ugens flotteste sommerdag.
Ifølge DMI får hele landet masser af sol fra morgenstunden, og mange steder stiger temperaturen til mellem 22 og 25 grader. Langs den jyske vestkyst bliver det lidt køligere på grund af vinden fra vest.
I Vestjylland varer det gode vejr dog ikke helt så længe. Her begynder skyer fra Nordsøen at trække ind i løbet af eftermiddagen, så solen forsvinder tidligere end i resten af landet.
Når temperaturen rammer 25 grader, tæller dagen som en meteorologisk sommerdag.
Sker det, bliver det sommerdag nummer 25 i 2026, og dermed vil året allerede være oppe på samme antal sommerdage som hele 2025.
Gælder fra natten
DMI vurderer samtidig, at vejret ændrer karakter allerede fra onsdag.
Et stabilt højtryk vest for De Britiske Øer sender lavtryk og fronter ned over Danmark fra nordlige breddegrader.
Resultatet bliver mere ustadigt sommervejr med lavere temperaturer, regn eller byger og kun perioder med sol.
Onsdag byder flere steder på regnbyger og temperaturer mellem 15 og 20 grader. Senere på aftenen klarer det op fra nordvest, og natten til torsdag breder opklaringen sig over det meste af landet. Bornholm kan dog fortsat få enkelte byger.
Torsdag bliver ellers overvejende tør med en del sol de fleste steder, mens Bornholm fortsat risikerer spredte byger.
Resten af ugen peger ifølge DMI på overvejende skyet vejr med regn eller byger i perioder, temperaturer mellem 15 og 22 grader og en frisk vind fra vestlige retninger.