De kølige morgener venter lige om hjørnet.
Lige nu læser andre
Lørdagens vejr bliver en noget grå omgang med både regn, byger, dis og enkelte steder tåge.
I den sydlige del af landet er der dog små lyspunkter i eftermiddag, hvor solen kan titte frem hist og her.
Det bliver fortsat ret lunt med temperaturer op mellem 4 og 9 grader, og med solens hjælp måske helt op til 11-12 grader i de sydlige landsdele i eftermiddag.
Det skriver DMI.
Søndag bliver det forår
Søndag den 1. marts står den officielt på forår – i hvert fald ifølge kalenderen.
Læs også
Vejret har i den grad tænkt sig at følge trop, for bortset fra lidt regn mod nord og øst først på dagen, venter der en dag med overvejende tørt vejr og sol de fleste steder.
Vinden frisker op fra sydvest, og det holder dagtemperaturen nede mellem 3 og 8 grader.
Masser af sol
I næste uge er vejret fortsat i forårshumør med temperaturer op mellem 7 og helt op til 12 grader.
Bortset fra mandag og tirsdag, som stedvis byder på lidt regn, ser det ud til at blive overvejende tørt med nogen eller en del sol mange steder.
Trods de flotte forårstemperaturer vil nattefrosten begynde at vende tilbage fra omkring tirsdag, og dermed er der lagt op til nogle kølige morgenstunder.