Forside Generelle nyheder DMI melder om næsten 20 grader – men deler også...

DMI melder om næsten 20 grader – men deler også trist meddelelse

Dark, Clouds, Rain, Sorte, Skyer, Regn
Shutterstock

Det var godt, så længe det varede.

Maj måned er lige om hjørnet, og det betyder, at sommeren ikke er langt væk.

De seneste dage har vi oplevet sommerlige tendenser med både høj sol og høje temperaturer.

Mere vil have mere, og vejret er med på idéen og sender endnu en flot forårsdag til os.

Dagen bliver derfor solrig med tocifrede varmegrader. Man begynder at tro, at det her forår måske har tænkt sig at blive ved og ved.

Det er desværre ikke tilfældet, skriver DMI.

18 grader i dag

Med en svag til jævn vind fra nordvest lander de højeste temperaturer i de østlige dele af Jylland samt på Fyn og Sjælland. Her kan temperaturen igen fredag kravle op omkring 17-18 grader.

Tager du derimod turen ud til Vestkysten, er det fortsat en helt anden snak. Det blæser noget mere. Der vil være frisk til hård vind, og sidste på dagen kan vi ramme kuling.

Det holder temperaturen i kort snor omkring de 8 grader, så her er det stadig jakke-vejr.

Vejrskifte

Som bekendt er der intet, der varer evigt – og slet ikke varmt forårsvejr.

Den triste nyhed er, at fredag bliver den sidste rigtig varme dag i denne omgang. Lørdag passerer en koldfront fra nord, hvorfor vi kan se frem til flere skyer, enkelte byger, mere vind og et omslag til noget koldere vejr – omkring 10 grader.

Den varme frakke må derfor afbryde sin alt for korte forårsferie og komme tilbage på arbejde.

Søndag overtager solen atter hovedrollen, men i den koldere luft der nu er over landet kommer temperaturen kun op på 10-12 grader, hvor det bliver lunest. 

Ads by MGDK