Forside Generelle nyheder DMI melder om stort vejrskifte: Her vinker sommervejret farvel

DMI melder om stort vejrskifte: Her vinker sommervejret farvel

Skyer trækker ind over blå himmel
Shutterstock

Inden længe vender det.

Knapt er mandagens byger fordampet, før vi igen får solen til at bage ned over landet.

Temperaturerne giver kviksølvet i termometrene noget at arbejde for.

En regional hedebølge er på vej til Jylland, men alle får sommertemperaturerne at mærke.

Tirsdagen sparker en ny varmeperiode i gang med sol til de fleste. Der vil dog være flere skyer på himlen over de østlige egne først på dagen, og også over Nord- og Vestjylland i eftermiddag.

Skyerne over Østdanmark er resterne af mandagens stedvis kraftige byger, og der kan da også komme en enkelt tordenbyge eller to over Sjælland, Fyn eller Sønderjylland.

Skyerne over den nordvestlige del af landet er en svag varmfront, der endegyldigt markerer overgangen til tørt og varmt vejr.

Allerede i dag kan temperaturerne komme over 25 grader, hvor det bliver varmest.

Onsdag og torsdag

Danmark kommer til at ligge i et smørhul. Det kølige sommervejr ligger over Vestnorge, ikke langt fra os.

Det ustadige sommervejr med regn og torden ligger syd for os, hvor Frankrig, Benelux og Tyskland står for skud, men over Danmark er der dømt tørt og varmt vejr.

Onsdag med skyfri himmel, torsdag dog med lidt flere skyer.

Varmest bliver det i Jylland, hvor der flere steder ventes temperaturer, der om eftermiddagen ligger mellem 28 og 30 grader, og der er derfor udsendt hedebølgevarsel.

Køligst bliver det ved kysterne, hvor temperaturen holder sig mellem 20 og 25 grader, og med det efterhånden lune badevand kan en svalende tur i bølgen blå blive tiltrængt.

Vindforholdene bliver ret svage, så der er måske ikke helt lagt i kakkelovnen til vindsurfing.

Varmt bliver det med sikkerhed inde i landet, og det bliver svært at få kølet sit hjem og sig selv ned om natten.

Der er tropenætter i udsigt, hvor temperaturen døgnet rundt holder sig over 20 grader.

Frem mod weekenden

Fredag ser ud til at blive sidste dag med varme og tørvejr i denne omgang.

Det ustadige vejr lader til at have fået nok af landende syd for os og sætter sig i bevægelse mod nord.

Hvor meget temperaturen falder, og om der blot kommer lokale byger eller regn i rigelige mængder, er endnu noget usikkert.

Fredagen ser ud til at blive skiftedagen, og hedebølgevarslet gælder til og med fredag.

Ads by MGDK