En stort vejrskifte er på vej.
Lige nu læser andre
Vejrmæssigt byder onsdagen på lidt af hvert.
Hvad man kan se frem til afhænger af, hvor i landet man bor. I store dele af Jylland vil det i løbet af dagen klare noget op, hvorfor solen kan kigge frem mange steder.
I den sydlige del af Jylland ser det dog ud til, at man skal nøjes med skyer, dis eller tåge en stor del af dagen.
På Fyn starter det med at regne lidt rundt omkring, men også her ser eftermiddagen ud til at blive temmelig grå med dis eller tåge flere steder.
På Sjælland, Lolland, Falster og Møn kan man en overgang få solen at se mod sydøst.
Læs også
Ellers bliver det en dag med mange skyer på himlen og også lidt regn hist og her. Mod aften ventes det også her at blive mere diset eller tåget.
På Bornholm kan man se frem til en rigtig flot dag, hvor december solen især i eftermiddag vil skinne over øen.
Fælles for landet er dog temperaturerne, som i dag vil ligge mellem 5 og 8 graders varme, og ligeledes vil vindforholdene være ganske svage.
Koldere vejr på vej
Det ser fortsat ud til, at vi skal igennem nogle lune dage her resten af denne uge, men når vi så når frem til weekenden, ser det ud til, at vinden drejer i et østligt hjørne.
Det betyder, at koldere luft igen finder vej frem mod Danmark, og at nattefront igen er på programmet.
Læs også
Prognoserne har ikke meget nedbør i sig, så det hvide landskab mange drømmer om juleaftensdag, er der altså ikke meget der peger i retning af.