En æra er forbi.
Lige nu læser andre
Når man planlægger et bryllup, er der mange detaljer at holde styr på.
Gæsteliste, bordplan og menu skal falde på plads, og for mange brude er valget af kjole et af de største øjeblikke i forberedelserne.
Der bliver prøvet, vendt og drejet foran spejlet, mens familie og veninder hepper.
Når drømmekjolen endelig hænger klar, får man en ekstra ro i maven. Derfor rammer det ekstra hårdt, når uforudsete problemer dukker op kort før den store dag.
De brude, der havde planlagt en tur til den kendte forhandler Panayotis, må nu kigge andre veje.
Læs også
Sådan skriver TV 2.
Lukker efter 57 år
Den traditionsrige brudekjoleforretning, som åbnede sin første butik i Vejle for 57 år siden, er nemlig gået konkurs.
Virksomheden sendte tirsdag en mail til sine kunder, hvor de skrev:
“Vi må desværre meddele, at Panayotis ApS den 11. november 2025 er taget under konkurs. Det er sket ved Skifteretten i Kolding.”
Michael Panayotis, der er ejer af forretningen, har på Facebook forklaret, at beslutningen har været svær at træffe.
Læs også
“Vi har kæmpet alt, vi kunne, for at finde løsninger. Men efter flere års økonomisk modvind efter Corona-tiden og en deraf uoverkommelig gæld, bliver vi nu tvunget til at sige stop. En tung dag med et kapitel, der for mit vedkommende slutter her.”
Hvad betyder det for kunderne?
Ifølge TV 2 er det endnu uklart, hvor mange brude, der risikerer at stå uden kjole.
Kurator har meddelt, at kjoler, som allerede er betalt og blot opbevaret i butikken, ikke indgår i konkursboet.
Derimod vil kjoler, som er reserveret eller endnu ikke betalt, blive håndteret som en del af boet.
Forretningen havde afdelinger i både Vejle og Lyngby.