Forside Generelle nyheder Efter stor afsløring om MitID: Nu kan stor ændring være...

Efter stor afsløring om MitID: Nu kan stor ændring være på vej

Mitid
Privat

“Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt,”

Lige nu læser andre

Når noget i hverdagen skal klares hurtigt, foregår det ofte på mobilen. Banken, lægen og det offentlige ligger kun få tryk væk.

For mange danskere er mobilen derfor blevet nøglen til næsten alt det praktiske.

Regninger betales, dokumenter underskrives, og identitet bekræftes.

Samtidig er der kommet større fokus på, hvem der egentlig kontrollerer teknologien bag de ting, der bruges dagligt.

Nu er debatten også nået ind på Christiansborg.

Læs også

Det skriver DR.

Frygt for afhængighed

Flere partier i Folketinget vil nemlig undersøge, om centrale offentlige apps, herunder MitID, kan fungere på andre styresystemer end Apples iOS og Googles Android.

I dag kræver MitID ét af de to styresystemer, og hvis man har et tredje, er der ikke noget at gøre.

Flere politikere mener, at staten dermed indirekte presser borgere til at vælge bestemte produkter.

“Vi laver jo noget, som de facto kræver, at folk køber en bestemt slags device. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt,” siger Stinus Lindgreen fra Radikale Venstre til DR.

Læs også

Bekymringen handler både om valgfrihed og sikkerhed.

Politikere fra blandt andet Venstre, Liberal Alliance, SF, Radikale Venstre og Alternativet mener, at Danmark risikerer at blive for afhængig af få teknologigiganter.

Samtidig peger flere på, at EU arbejder for et mere åbent digitalt økosystem, hvor europæiske løsninger får større plads.

Digitaliseringsstyrelsen forklarer over for DR, at MitID i dag kun findes til Apple og Google, fordi platformene leverer de nødvendige sikkerhedsmekanismer og samtidig bruges af langt de fleste danskere.

Argumentet overbeviser dog ikke alle på Christiansborg.

Læs også

Kan ændre kurs

Debatten kan få politisk betydning efter valget.

Ifølge DR har syv partier allerede givet udtryk for, at de vil undersøge mulighederne for alternative platforme.

Digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen peger på, at situationen er vanskelig, da det er svært at udvikle apps til platforme, som næsten ingen bruger.

Regeringen har dog afsat 80 millioner kroner til arbejdet med digital suverænitet.

Pengene skal blandt andet kortlægge, hvor Danmark er mest afhængig af udenlandsk teknologi.

Læs også

Debatten kan også blive aktuel meget snart. En ny identitetsapp ved navn AltID er på vej.

Den vil ligesom MitID i første omgang kun kunne hentes i Apples og Googles appbutikker.

Ads by MGDK