Emirates’ passagerer oplevede kun minimale forstyrrelser i deres rejseplaner som følge af den regionale situation i aftes (23. juni), da ruteflyvningerne blev genoptaget inden for få timer.
Luftfartsselskabet aktiverede sine beredskabsplaner hurtigt, og status er, at man helt undgik omdirigeringer, kun måtte aflyse et begrænset antal flyvninger og kun enkelte fly måtte tage en længere rute på grund af trængsel i luftrummet.
Det oplyser Emirates i en pressemeddelelse, hvor de giver en status til rejsende.
På trods af den hastige udvikling i de regionale begivenheder har driften på Emirates’ rutenetværk i øvrigt været generelt upåvirket.
I løbet af de seneste to uger har Emirates opretholdt sine planlagte flyvninger ved at omdirigere ruter for at undgå konfliktzoner, og man har betjent over 1,7 millioner passagerer på mere end 5.800 flyvninger over hele luftfartsselskabets globale netværk.
Det har skabt tryghed omkring kundernes rejseplaner – netop på et tidspunkt, hvor de havde brug for en sikker og pålidelig rejse.
Luftfartsselskabet suspendere med kort varsel flyvninger til områder direkte berørt af konflikten, mens flyvninger til alle øvrige destinationer blev opretholdt. Flyvninger til Amman og Beirut blev kortvarigt suspenderet, men hurtigt genoptaget i kraft af Emirates’ evne til hurtigt at tilpasse driften med fokus på sikkerhed – og den service, der skal bringe tusindvis af familier sikkert videre på sommerferie.
Sikkerheden for Emirates’ passagerer og besætning har altid højeste prioritet, og luftfartsselskabet flyver aldrig, hvis ikke det er sikkert.
Overvåger fortsat situationen nøje
Emirates overvåger konstant udviklingen, koordinerer med luftfartsmyndighederne og vurderer alle potentielle risici for at sikre, at alle fly sikkert dirigeres uden om konfliktzoner, samtidig med at de strengeste regulatoriske krav overholdes.
Gennem de seneste to uger har luftfartsselskabet holdt kunderne informeret med løbende opdateringer på sin hjemmeside samt via sociale medier, og reservationsteams har hjulpet med hurtigt at ombooke berørte passagerer.
Mens man gør sig klar til den travle sommersæson, vil Emirates fortsat overvåge udviklingen aktivt og i tæt samarbejde med alle relevante myndigheder. Emirates prioriterer altid at sørge for en sikker og gnidningsfri drift ved at tilpasse sig hurtigt og effektivt, så kunderne kan rejse trygt og godt.
I årtier har luftfartsselskabet med succes navigeret i udfordringer med fokus på at bringe kunderne frem til deres destinationer – sikkert, effektivt og komfortabelt – alt imens man leverer en førsteklasses service både ombord og på jorden.
De Forenede Arabiske Emiraters ledelse har etableret stærke beredskabsplaner og systemer til støtte for samfundskritiske tjenester, hvilket gør det muligt for Emirates at opretholde en sikker og uafbrudt drift.