Jens Asbjørn Bøgen
Pentagon advarer desuden om, at et kinesisk militært nederlag i Taiwan kan få Kina til at bryde med sin atomdoktrin om ikke at skyde først.
Pentagon advarer desuden om, at et kinesisk militært nederlag i Taiwan kan få Kina til at bryde med sin atomdoktrin om ikke at skyde først.
Hvad sker der?
Både amerikanske militære kilder og eksperter i våbenkontrol advarer om, at Kina er i fuld gang med at udvide sit atomvåbenprogram, skriver Reuters.
Udbygningen sker parallelt med en generel oprustning af landets konventionelle militære kapaciteter.
Taiwan-tidsplan driver atomambitioner
Ifølge general Anthony Cotton, chef for U.S. Strategic Command, er den kinesiske præsident Xi Jinpings ordre om, at militæret skal være klar til at tage Taiwan inden 2027, en central drivkraft bag atomoprustningen.
Kinas “no first use”-politik står ved magt – i det mindste offentligt
I sit forsvarspolitiske dokument for 2023 bekræfter Beijing sin mangeårige politik om “ingen førstebrug”, hvor man lover ikke at bruge atomvåben, medmindre Kina selv bliver angrebet først.
Samtidig lover Kina ikke at true eller angribe lande uden atomvåben.
Beijing bekræfter atomstrategi baseret på selvforsvar
Som svar på bekymringerne over det voksende arsenal udtalte det kinesiske forsvarsministerium, at landet fastholder sin strategi om selvforsvar og er imod atomkrig i enhver form.
”En atomkrig kan ikke vindes og må aldrig udkæmpes,” lød det ifølge Reuters.
USA sår tvivl om Kinas hensigter
På trods af Kinas offentlige forsikringer vurderer det amerikanske forsvarsministerium, at Beijing i visse situationer alligevel kunne vælge at bruge atomvåben først—hvis dets arsenal, kommandostrukturer eller ledelse trues, selv af konventionelle styrker.
Pentagon advarer også om, at et militært nederlag i Taiwan potentielt kan få Kina til at overveje et førsteslag.
Kina afviser anklager om atomtrussel
Det kinesiske forsvarsministerium har kraftigt tilbagevist de amerikanske advarsler og beskylder USA for at “puste til” idéen om en kinesisk atomtrussel.
Kinesiske embedsmænd mener, at denne fortælling er skabt for at sværte Kina til og manipulere verdensopinionen.
Kina opruster med atomvåben i rekordfart
Ingen anden atommagt moderniserer sit atomarsenal lige så hurtigt som Kina.
Ifølge Bulletin of the Atomic Scientists har Kina nu omkring 600 atomstridshoveder—og antallet vokser hurtigt.
Hundreder af nye siloer og mobile baser under opførelse
Samme kilde rapporterer, at Kina er i gang med at bygge omkring 350 nye missilsiloer samt flere mobile affyringsbaser.
Disse anlæg skal understøtte et stigende antal landbaserede missilsystemer, som i høj grad udvider Kinas offensive kapacitet.
Hundreder af missiler kan ramme USA
Folkets Befrielseshær råder over cirka 712 landbaserede missilramper, hvoraf omkring 462 har rækkevidde nok til at ramme det amerikanske fastland.
Dog er ikke alle systemerne beregnet til atomangreb—nogle er designet til konventionelle, regionale missioner.
Atomstyrken kan fordobles inden 2030
Pentagon vurderer, at Kina kan have over 1.000 operationelle atomstridshoveder inden 2030.
Det udvidede arsenal vil spænde fra taktiske lav-ydelsesvåben til interkontinentale ballistiske missiler med sprængstyrker på flere megaton.
