Forside Generelle nyheder En række danskere får stor udbetaling: Gennemsnittet ligger på 29.000...

En række danskere får stor udbetaling: Gennemsnittet ligger på 29.000 kroner

penge
Foto: Jacob Lund/Shutterstock

Det er ikke småpenge, der er tale om.

Det er altid en rar følelse at se bankbogen vokse, når lønnen går ind på kontoen.

De fleste af os regner med, at beløbet på lønsedlen stemmer overens med den kontrakt, vi har skrevet under på.

Når man går på job hos store virksomheder eller offentlige instanser, forventer man især, at aftalerne bliver overholdt til punkt og prikke.

Der er dog tilfælde, hvor regnskabet ikke går op, og hvor de ansatte ender med at få langt mindre udbetalt, end de egentlig har krav på.

En omfattende gennemgang har nu afsløret, at mange medarbejdere har haft penge til gode i længere tid.

29.000 kroner i gennemsnit

29.000 kroner.

Så meget skal 133 medarbejdere hos leverandører til Københavns Kommune i gennemsnit have efterbetalt af deres arbejdsgiver.

Det sker, fordi Københavns Kommunes Indsatsteam mod social dumping igennem deres kontrolarbejde har afdækket, at medarbejderne er blevet snydt for løn for et samlet beløb på 3,8 millioner kroner sidste år.

Det viser Københavns Kommunes årsrapport om social dumping i 2025. Her fremgår det, at der blev konstateret underbetaling i to ud af tre kontroller af lønsedler og andre papirer, hvor kommunen har haft mistanke om social dumping.

En stor andel af underbetalingen er foregået i bygge- og anlægsbranchen.

”I København skal man have fair løn for sit arbejde – så enkelt er det. Derfor er det også dybt bekymrende, at så mange ansatte hos vores leverandører bliver snydt for løn. Det er helt uacceptabelt. Netop derfor er jeg rigtig glad for, at vi har et indsatsteam, der fanger dem, der prøver at snyde. For der skal selvfølgelig være tillid til ordentlige forhold, når man arbejder for Københavns Kommune,” siger overborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Flere tilslutter sig hovedstadssamarbejdet

Social dumping kender ikke kommunegrænser.

Derfor er det vigtigt at stå sammen på tværs af kommuner for ordentlige løn- og arbejdsvilkår og fair konkurrence mellem leverandører.

På den baggrund har otte nye samarbejdspartnere i 2025 tilsluttet sig Københavns Kommunes Hovedstadssamarbejde mod social dumping, så der nu er 13 medlemmer.

Samarbejdet betyder blandt andet, at Københavns Kommunes Indsatsteam kan betales til at udføre kontroller og rådgivning for andre kommuner.

De nye samarbejdspartnere er bl.a. Frederiksberg Kommune, Herlev Kommune og Danmarks Nationalbank.

Ads by MGDK