“Mit klare råd er at…”
Lige nu læser andre
Forsikringsselskabet Alm. Brand har derfor aktiveret sit beredskab og sendt advarsler og forebyggende råd via sms til 190.000 kunder.
Ifølge DMI rammer snestormen Nordjylland og et kraftigt snevejr rammer store dele af Jylland, Fyn, Lolland-Falster og hele Sjælland.
Samtidig falder det voldsomme vintervejr uheldigt sammen med starten på vinterferien, hvor der traditionelt er mange danskere på vejene på vej mod skiferie og på tværs af landet.
”Vintervejret viser igen tænder, og kombinationen af snestorm, snefygning og mange bilister på vejene kan være en farlig cocktail. Derfor har vi advaret 190.000 kunder med konkrete råd til, hvordan de bedst passer på sig selv og andre i trafikken,” siger Christian Johansen, der er direktør for Motor i Alm. Brand.
Det er tredje gang denne vinter, at et større snevejr rammer Danmark.
Læs også
Alm. Brand oplever, at danskerne generelt er blevet mere opmærksomme i trafikken, når vejret slår om.
”Vi kan ikke sige præcist, om bilisterne er blevet bedre til at køre i vintervejr, men henover januar har vi løbende set færre motorskader. Det tyder på, at mange danskere tager advarslerne alvorligt,” siger Christian Johansen og tilføjer:
“Mit klare råd er at køre hjemmefra i god tid, holde ekstra afstand, tilpasse hastigheden til forholdene. Og hvis vejret viser sig voldsommere end varslet, opfordrer vi til kun at køre ud, hvis det er nødvendigt.”
De store mængder sne, der er varslet, kan betyde længere ventetid på vejhjælp.
”Vores vinterberedskab er aktiveret, men hvis mange bilister får brug for hjælp på samme tid, kan der opstå ventetid. Derfor kan det være en god idé også at have lidt mad og drikke med i bilen, hvis du skulle blive fanget i sneen,” siger Christian Johansen.
Læs også
Alm. Brand opfordrer desuden bilister til at sikre sig, at bilen er klar til vintervejret herunder at skrabe hele forruden fri for sne og is, så udsynet er optimalt. Derved undgår du at risikere en bøde og et potentielt klip i kørekortet.
Gode råd
- Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten.
- Sørg for at have mad og drikke med i bilen
- Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon
- Medbring varmt tøj, sko og handsker
- Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast
- Medbring startkabler, værktøj, stik
- Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen
- Hav nummeret på Vejhjælp