Alt for mange tager chancen.
Lige nu læser andre
Over 200 danskere kom til skade, da vi fejrede nytår sidste år.
Det viser opgørelserne fra Ulykkesanalysegruppen (UAG) på OUH. Alligevel løber hver fjerde dansker risikoen og går tilbage til en fuser.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
I undersøgelsen svarer 24 procent, at de en eller flere gange har været tæt på en fuser. For unge mellem 18-29-år er det godt hver fjerde.
Det bekymrer, skadechef i Gjensidige, Lene Rasmussen.
Læs også
“Det kan virke harmløst at gå tilbage til en raket eller et batteri, der ikke er gået af, men det er en af de største årsager til alvorlige skader nytårsaften. En fuser kan eksplodere, mens du står lige ved siden af eller værre endnu, foroverbøjet over krudtet.”
Desuden minder Lene Rasmussen om at huske de lavpraktiske sikkerhedsforanstaltninger nytårsaften.
“Der sker hvert år skader, der kunne være undgået med simple forholdsregler. Det er f.eks. utrolig vigtigt at huske beskyttelsesbriller og holde god afstand til fyrværkeri uanset om du er den, der antænder, eller du bare kigger på. Selvsagt er det vigtigt aldrig at gå tilbage til et stykke krudt, der ikke er antændt ordentligt”.
Husk de fem fyrværkeriråd nytårsaften
- Brug altid beskyttelsesbriller
- Brug kun lovligt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
- Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- Gå aldrig tilbage til en fuser