Forside Generelle nyheder Franskmand skulle grave ud til swimmingpool i haven: Så gjorde...

Franskmand skulle grave ud til swimmingpool i haven: Så gjorde han utroligt fund i haven

Grave, digging, backyard
Shutterstock.com

Mon ikke han endte med at være ekstra glad for den swimmingpool.

Lige nu læser andre

De fleste husejere ved godt, at man kan  få sig nogle store overraskelser, når man laver projekter i hjemmet. 

Det kan være rotter i garagen, fugt på loftet eller vandskader i kælderen. 

En beboer i den franske by Neuville-sur-Saône, nord for Lyon, var det dog et anderledes positivt fund han gjorde sig, da han i maj begyndte at grave ud til en swimmingpool i sin have. 

Under arbejdet stødte han på flere guldstænger og mønter, som ifølge den franske avis La Dépêche vurderes til en samlet værdi på omkring 700.000 euro.

Efter opdagelsen kontaktede manden de lokale myndigheder for at indberette fundet. Kort tid efter fastslog den regionale kulturmyndighed, Direction régionale des affaires culturelles, at der ikke var tale om et arkæologisk fund. Myndigheden vurderede, at genstandene var af nyere dato og ikke havde historisk værdi.

Læs også

Det betød, at manden som grundejer formelt kunne beholde alt, hvad han havde fundet.

Sagen har vakt stor interesse i lokalområdet, hvor flere har peget på, at guldet muligvis blev gemt under en af verdenskrigene. Myndighederne har dog ikke fundet dokumentation, der understøtter denne teori. Ifølge de gældende regler i Frankrig tilhører et fund ejeren af den grund, hvor genstandene er nedgravet, så længe der ikke er tale om kulturarv.

Fund af denne karakter er sjældne i Frankrig, og i de fleste tilfælde overgår værdigenstande af historisk eller kulturel betydning til staten. Denne sag adskiller sig derfor ved, at ejeren ikke alene handlede korrekt ved straks at underrette myndighederne, men også fik lov til at beholde hele værdien.

Episoden er blevet omtalt som et eksempel på, at ærlighed kan betale sig. 

Mon ikke manden bliver ekstra glad for sin beslutning om at bygge en swimmingpool, når han pludselig fik den uventet finansieret. 

Ads by MGDK