Regnen fortsætter ikke for evigt.
Varm luft trækker i dag op over Danmark, og det giver en dag med mange skyer.
I den vestlige del af landet åbner de kun for solen i perioder, mens de i resten af landet er mere tynde og lukker mere sol igennem.
Dagen starter med lidt regn i Nordjylland, mens det er tørt i resten af landet. I løbet af formiddagen kommer der i Jylland byger, der kan være med torden.
Det skriver DMI.
I resten af landet kommer der kun enkelte byger, og på Bornholm bliver det tørt.
Da der ikke er meget vind i dag, kan du sagtens tage en paraply med til at dække dig mod bygerne.
Vi er stået op til en lun morgen med temperaturer mellem 11 og 16 grader. Som dagen skrider frem kommer temperaturen i store dele af landet op mellem 20 og 24 grader, men i de mere kystnære områder må man nøjes med 17 til 20 grader.
UV-indekset er igen i dag moderat, så det kan være en god idé at beskytte sig mod solen med solcreme.
Resten af ugen
Onsdag bliver en dag, der byder på lidt af det hele.
I den nordlige og østlige del af landet starter dagen flere steder tørt med lidt sol, mens resten af landet får mere skyet vejr med regn og byger.
Temperaturerne lander typisk mellem 15 og 20 grader, og enkelte steder mod øst kan det kortvarigt blive lidt varmere.
Om aftenen kan der komme opklaringer, men der er fortsat risiko for enkelte byger.
Torsdag fortsætter det ustadige vejr. Skyerne dominerer mange steder, og både regn og byger kan passere ind over landet.
Lokalt er der også mulighed for torden. Temperaturerne holder sig mellem 15 og 20 grader, og langs Vestkysten kan vinden i perioder blive temmelig kraftig.
Fredag bliver en smule mere venlig med perioder af sol. Der er dog fortsat udsigt til byger flere steder i løbet af dagen, og enkelte kan være med torden.
Temperaturerne holder sig mellem 15 og 20 grader, mens natten bliver køligere med ned til 7 grader nogle steder.
I weekenden ser vejret lidt mere sommerligt ud. Lørdag byder på en blanding af sol og skyer med risiko for enkelte byger, mens søndag tegner til at blive ugens bedste dag med en del sol og overvejende tørt vejr.
Temperaturerne stiger til mellem 17 og 22 grader, og vinden bliver generelt svag.