Forside Generelle nyheder Godt nyt til disse danskere: Fast udgift falder med 333...

Godt nyt til disse danskere: Fast udgift falder med 333 kroner om måneden

penge
Shutterstock

Det bliver billigere for en stund.

Lige nu læser andre

Når nytåret skydes ind, bliver elafgiften sænket fra 90 øre/kWh til 1 øre/kWh.

For nuværende er det planen, at elafgiften skal forblive 1 øre/kWh i en periode på to år (2026 og 2027).

Nedsættelsen af elafgiften er en politisk beslutning med det formål at give danskerne mere økonomisk råderum.

Det har Mette Frederiksen blandt andet forklaret til Ekstra Bladet.

Hvor meget kommer danskerne til at spare?

Ifølge Bolius betyder den lavere elafgift, at en almindelig familie med to voksne og to børn i 2026 vil spare omkring 4.000 kroner om året på elregningen. Det svarer til 333 kroner om måneden.

Læs også

For singler, der bor selv, er den estimerede besparelse væsentligt lavere – omkring 1.500 kroner årligt – mens den er endnu højere for familier med varmepumpe og/eller elbil.

I Bolius’ estimater antages det dog, at elselskaberne ikke ændrer deres priser mærkbart, men dette har allerede ét elselskab gjort, og flere elselskaber har varslet, at de kommer til at gøre det samme i begyndelsen af 2026.

Det skriver mediet eltjek24.dk i en artikel.

Dermed risikerer en stor del af den forventede besparelse ved den lavere elafgift at blive udhulet af højere priser hos elselskaberne.

Hvilke elselskaber hæver prisen?

Det elselskab, der allerede har hævet prisen, er Budget Energi. Tidligere udbød dette elselskab en elaftale med følgende vilkår:

Læs også

  • Abonnement: 0 kr./md.
  • Spottillæg: 4 øre/kWh
  • Alle de faste omkostninger (elafgift, transportudgifter osv.) som er ens hos alle elselskaber.

I november ændrede elselskabet vilkårene for elaftalen til følgende:

  • Abonnement: 69 kr./md.
  • Spottillæg: 0 øre/kWh
  • Alle de faste omkostninger (elafgift, transportudgifter osv.) som er ens hos alle elselskaber.

Denne ændring gjorde, at Budget Energis elaftale blev 668 kr. dyrere om året for en husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh.

Indtil videre er Budget Energi det eneste elselskab, der har hævet prisen mærkbart i slutningen af 2025, men en række elselskaber har varslet prisstigninger i begyndelsen af 2026 – nærmere bestemt Vindstød, NRGi, Verdo og Velkommen.

”Verdos og NRGis prisstigninger er meget beskedne. Verdo hæver sit månedlige abonnementsgebyr med 4 kr., mens NRGi hæver sit spottillæg fra 5 øre/kWh til 9 øre/kWh. Prisstigningerne hos Vindstød og Velkommen er derimod af en karakter, som deres kunder kommer til at kunne mærke,” forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medejer af eltjek24.dk, og afslutter:

”For en husstand med et årligt forbrug på 4.000 kWh bliver Velkommens elaftale 576 kr. dyrere om året, mens Vindstøds elaftale bliver 2.424 kr. dyrere årligt. Det er dog vigtigt at bemærke, at Vindstød har flere forskellige elprodukter, og at de ikke hæver prisen for samtlige af disse.”

Læs også

Ads by MGDK