Der er en tydelig tendens i skaderne.
Lige nu læser andre
Bilskader som vejhjælp, glasskader og solouheld ligger i toppen over de mest typiske anmeldelser til Alm. Brand, der hører under Alm. Brand Group med 800.000 kunder.
Faktisk udgør bilskader fem af de mest anmeldte skader, og det er et tydeligt tegn på, hvor vigtigt det er at passe godt på bilen. Ifølge Britta Bjerregaard, skadedirektør i Alm. Brand, er forebyggelse nøglen.
“Vejhjælp er en af de mest klassiske typer af forsikringsanmeldelser. Hver dag hjælper vi bilister med alt fra flade dæk til startproblemer. Samtidig ser vi desværre, at uopmærksomhed i trafikken ofte fører til både solouheld og påkørsler,” siger hun.
Den mest hyppige skade, som ikke er bil-relateret, handler om rejser. Måske ikke så overraskende, da de fleste danskere rejser i sommerperioden. Anmeldelserne er alt fra forsinket bagage til sygdom på rejsen.
En lidt overraskende tendens er, at cykeltyverier slet ikke er i top10 over de mest hyppige anmeldelser. Ifølge Britta Bjerregaard kan det være et tegn på, at danskerne tager forebyggelse alvorligt.
Læs også
“Vi oplever, at flere danskere bruger godkendte låse og tager deres cykler med indenfor, når det er muligt. Det viser, at selv enkle tiltag kan have stor effekt. Men det kræver nok mere tid og data at afgøre, om det er en vedvarende tendens eller blot et udsving,” siger hun.
Top 10 over skadesanmeldelser over sommeren.
- Vejhjælp (bugsering af bil)
- Glas (bil og hus)
- Solouheld (bil)
- Påkørsler (bil)
- Tyveri (hus og bil)
- Ferierejse
- Pludselig skade (ødelagte telefoner, skader på hus m.m.)
- Tandskader
- Vandskader (hus)
- Rørskader (hus)