De danske supermarkederne kan ikke konkurrere med grænsehandlen, når det kommer til priser på oksekød.
Lige nu læser andre
Oksekød er én af de varer, der har trukket flest overskrifter gennem de seneste måneder.
Det er der da heller ikke meget at sige til.
I dag koster en pakke hakket oksekød (400 gram med 8-12 procent fedt, red.) fra Rema 1000 49 kroner, og det har fået flere danskere til at se andre veje.
Men hvorfor er oksekød blevet så dyrt herhjemme, når selvsamme pakke kan sælges til 35 kroner på den anden side af grænsen til Tyskland?
Moms og afgifter
TV 2 Østjylland har talt med Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i organisationen De Samvirkende Købmænd, og han påpeger først og fremmest, at momsen i de to lande ikke er den samme:
Læs også
“Det skyldes først og fremmest den danske moms på 25 procent, mens man i Tyskland kun har syv procent moms på fødevarer. Og så er de danske lønninger og overenskomster bare bedre end de tyske, og det er klart, at det afspejler sig i prisen,” siger han.
Han påpeger efterfølgende, at DSK faktisk har gennemført en test, som viser, at de danske varers priser skyldes højere moms, skatter og afgifter:
“Vi lavede på et tidspunkt et forsøg, hvor vi sammenlignede en række varer hos Fleggaard og de danske butikker. Vi justerede herefter efter alle skatter og afgifter og fik det resultat, at de danske varer faktisk var en halv procent billigere.”
Ekspert peger på hypermarkeder
Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, kommer med et andet bud på, hvorfor oksekødet koster lidt mindre syd for grænsen.
Han peger på, at de såkaldte hypermarkeder, som er udbredte i Tyskland, men ikke i Danmark, kan trykke priserne endnu længere ned end regulære supermarkeder.
Læs også
Derudover kommer han med en pointe, der lyder på, at de blot sælger oksekød ekstra billigt for at lokke kunder ind i butikkerne.