JYSK viser sig fra sin gavmilde side.
Lige nu læser andre
JYSK har for længst vundet danskernes hjerter.
Når snakken falder på boligindretning, er det ofte den blåhvide kæde fra Lars Larsen Group, der dukker op i tankerne.
I JYSK nyder de dog ikke succesen alene. Hvert år giver JYSK nemlig noget tilbage, når de donerer populære produkter til mennesker, der har brug for en håndsrækning.
Fortsætter samarbejde
JYSK har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Kirkens Korshær, der arbejder for at hjælpe nogle af de mest udsatte grupper i samfundet.
Samarbejdet indebærer en årlig donation, der i år omfatter over 1.600 soveposer, 3.600 håndklæder og 1.400 fleecetæpper samt andre nyttige produkter fra JYSK.
Læs også
Varerne leveres til Kirkens Korshærs væresteder i hele landet med håbet om at skabe varme og tryghed i den kolde efterårs- og vintersæson.
”Vi deler et fælles mål med Kirkens Korshær om at støtte mennesker, der har det svært,” siger Åse Andersson, der er Communications Director i JYSK, og fortsætter:
“Vi håber, at vores bidrag med produkter kan hjælpe til at skabe et trygt og varmt miljø for de mennesker, der har allermest brug for hjælp.”
Stigende behov kræver større støtte
Behovet for flere ressourcer og fornødenheder på landets varmestuer og herberger er steget, og derfor er JYSKs donation til Kirkens Korshær i år ekstra stor.
Udover soveposer og tæpper uddeles der blandt andet også viskestykker, sengetøj, drikkeglas og tallerkner, så værestederne kan stille basale fornødenheder til rådighed for brugerne.
Læs også
Derudover donerer JYSK i år også ting til brug for beboere på herberger, som skal flytte i egen bolig.
”I Kirkens Korshærs varmestuer og herberger møder vi mennesker i udsatte livspositioner, både dem der lever på gaden og dem, der er på vej til at skabe et hjem i egen bolig,” siger Jeanette Bauer, der er chef for Kirkens Korshær, og tilføjer:
“Derfor betyder donationen fra JYSK utrolig meget. Den gør det muligt både at uddele varme soveposer og tæpper og at hjælpe med de helt basale ting som sengetøj, viskestykker og glas, når nogen skal starte forfra i eget hjem.”
Donationen er fordelt til varmestuer, herberger og familietilbud på både Fyn, Jylland og Sjælland.
Samlet donation fra JYSK
JYSK donerer samlet 16.254 varer inden for søvn og boligtilbehør til Kirkens Korshær.
Læs også
Det gælder blandt andet:
- 1.690 soveposer
- 3.655 håndklæder
- 1.440 fleecetæpper
- 1.250 sengesæt
 
			