J. Bøgen
Noget tyder på, unge ikke har ligeså travlt med at komme i gang med en videregående uddannelse som førhen.
Er et sabbatår efter endt ungdomsuddannelse en god eller dårlig idé?
Det kommer unægtelig an på, hvem man spørger, men der er i hvert fald mange, der vælger at tage et år eller to ud af kalenderen, når man er færdig med gymnasiet, HF, handelsskolen, eller hvad man nu har gået på af ungdomsuddannelse.
Men noget tyder på, at de unge ikke har travlt med at starte på en videregående uddannelse. Overhovedet ikke travlt, faktisk.
Siden 2018 er andelen af unge, der tager tre sabbatår eller mere steget stødt, og i år havde 41 procent af ansøgerne til de videregående uddannelser haft mindst tre sabbatår. I 2018 var andelen 33 procent.
Det skriver DR på baggrund af tal fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Samtidig var der i år kun 16 procent af ansøgerne, der netop havde færdiggjort en ungdomsuddannelse – et fald fra 20 procent i forhold til 2018.
Koster samfundet 18 milliarder kroner
I Dansk Industri advarer de mod, at unge tager mere end ét sabbatår.
Mikkel Haarder, der er underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i Dansk Industri, siger til DR, at han sagtens kan se fornuften i et sabbatår, hvor man kan finde ud af, hvad man vil med fremtiden. Faktisk kan man se, at de, der vælger at tage et sabbatår, har mindre frafald på de videregående uddannelser, ifølge Mikkel Haarder.
Det ændrer imidlertid tikke på, at det er en rigtig dyr fornøjelse for samfundet, hvis de unge tager for lang tid om at komme videre i uddannelsessystemet.
“Finansministeriet har beregnet, at vi taber godt 18 milliarder kroner strukturelt i vores bruttonationalprodukt med det niveau af sabbatår, vi har nu. Det er ikke for at sige, at vi skal ned på 0. Men der er et samfundsøkonomisk tab ved det,” siger Mikkel Haarder.
Et langt frikvarter fra den planlagte motorvej
Søren Østergaard er ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsforskning. Han synes ikke, det er underligt, at flere unge ender med at tage flere sabbatår.
“Man har været en del af en arena, man skulle være en del af. Sabbatåret er noget helt andet. Det er en arena, hvor man kan være en del af noget og selv vælge,” siger han til DR.
Men de unge skal passe på. For flere sabbatår kan risikere at blive en sovepude. For hvis man først er oppe på tre, fire eller fem års sabbat, hvor man arbejder og tjener penge, kan det være svært at komme tilbage til studielivet, advarer Søren Østergaard.
Det ændrer dog ikke på, at han mener, det er en god investering med sabbatår på længere sigt.
“Jeg kan godt forstå erhvervslivet, fordi der mangler virkelig hænder lige nu, men på den lidt længere bane er det en god investering, at medarbejdere kommer ind med lidt mere i deres rygsæk,” siger Søren Østergaard.
