Lidl går til angreb.
Lige nu læser andre
Lidl skruer op for den gode julestemning og fortsætter prisnedsættelserne til kunderne.
Denne gang er det på en række af de mest købte hverdags- og juleprodukter.
De seneste uger har dagligvarekæden sænket priserne på endnu flere udvalgte produkter, der spænder fra brød, ost og snacks til masser af produkter til julebagværk.
Det kommer blot en måned efter, at Lidl i starten af oktober sænkede priserne på over 100 hverdagsprodukter.
Siden er der kommet flere til, og søndag runder Lidl 150 produkter med nye, faste, lave priser – og herunder en række produkter til den kommende højtid.
Læs også
”Julen er en tid, hvor mange familier mærker begrænsninger i økonomien ekstra tydeligt. Derfor skal man trygt kunne regne med, at man får de bedste priser hos Lidl, også i december. Vi har sænket priserne på alt fra hverdagsfavoritter til julevarer, fordi vi vil gøre det nemmere for danskerne at få råd til hverdagen og julen,” siger Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
Vil sikre kunderne de bedste priser
Prisnedsættelserne følger efter et år, hvor Lidl gentagne gange har sat priserne ned og vundet flere pristjek i medierne.
I efteråret blev Lidl desuden kåret som den kæde, der giver ‘Mest værdi for pengene’ i BrancheIndex Dagligvarer 2025.
”Vi går målrettet efter at vinde julehandlen. Og det gør vi ikke med kampagner, men med reelle prisnedsættelser på varer, som kunderne bruger hver dag. Hos Lidl skal man ikke kun jagte vores mange juletilbud, man skal bare handle, fordi det betaler sig,” siger Peer Sandtner.
De 50 produkter, der har fået sænket priserne de seneste uger, er tæller blandt andet klassikere som baconleverpostej, kyllingebryst, vaniljestænger og rå marcipan samt et bredt udvalg af nødder, dadler og julesnacks.
Læs også
Lidls mål er klart. Nemlig at sikre danskerne de bedste priser i julehandlen og være danskernes foretrukne valg, når det gælder landets stærkeste discountkæde på pris og kvalitet.