Hver tredje person gør det.
Lige nu læser andre
Den kolde start på året får danskerne til at drømme sig væk til varmere himmelstrøg, og traditionen tro bliver rejseplanerne lagt tidligt.
I alt har 30,4 procent af danskerne enten købt eller overvejet at købe ferien her i årets første måneder.
Det viser en undersøgelse foretaget af A&B Analyse for GF Forsikring.
Men alt for mange begår forsikringsfejl, når ferien bestilles. For eksempel ved at dobbeltforsikre sig ved at købe forsikringer, man egentlig ikke har brug for.
“Har man en rejseforsikring gennem sit forsikringsselskab, er der ingen grund til at benytte sig af de tilbud, man møder på for eksempel bookingportalen eller rejseselskabets hjemmeside,” siger Martin Rundager, der er direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, og fortsætter:
Læs også
“Det kan dog være svært for forbrugerne at gennemskue, og i forsøget på at sikre sig bedst muligt ender en del altså med en ubrugelig dobbeltforsikring.”
Hver tredje rejser helt uden rejseforsikring
I alt svarer 16 procent af danskerne, at de enten investerer i rejseforsikringer fra flere forskellige leverandører – eller endda rejser helt uden at forsikre sig.
At rejse forsikringsløs afsted er dermed en anden og temmelig udbredt forsikringsfejl, hvor det for alvor kan blive dyrt for forbrugeren, hvis uheldet er ude.
“Har du slet ingen rejseforsikring, skal du for eksempel selv sørge for hjemtransport, hvis du kommer alvorligt til skade på din ferie. Hospitalsindlæggelser og lægehjælp er også for egen regning, og afhængig af omfanget kan det hurtigt løbe op,” siger Martin Rundager.
De seneste år har voldsomt vejr da også forårsaget ulykker i en lang række af de lande, som er blandt danskernes foretrukne destinationer.
Læs også
I 2024 var der for eksempel voldsomme oversvømmelser i Spanien, tyfoner i Asien og naturbrande i Sydeuropa.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej.
Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle.
Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp – både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.