Forside Generelle nyheder Mange har undret sig: Det sker der med dit sorterede...

Mange har undret sig: Det sker der med dit sorterede affald

Mange har undret sig: Det sker der med dit sorterede affald
Foto: Fors A/S

Det ender ikke bare i samme forbrændingsovn.

Lige nu læser andre

Siden 2022 har det været bestemt, at affaldet skal sorteres i ti fraktioner. Hensigten er at sikre højst mulig grad af genanvendelse, og affaldssortering kan man derfor betragte som vores fælles bidrag til en mere bæredygtig fremtid.

Fra tid til anden blusser debatten om affaldssortering op – om det overhovedet nytter noget at sortere, eller om det hele alligevel ender i den samme ovn til forbrænding?

“Til det kan vi kun sige, at ja, det nytter, og nej, det hele blandes bestemt ikke sammen til afbrænding, ” siger Annette Vangslev, chef for Affald i Fors, og uddyber:

”Det er sund fornuft at få mest muligt ud af de ressourcer, vi har. Affald er en ressource, især når vi sorterer det korrekt. I 2024 blev knap tre fjerdele af holbækborgernes affald genanvendt. Det, der sendes til forbrænding, er affald, der ikke kan genanvendes i andre processer, men som via forbrænding kan indgå i fx fjernvarmeproduktion.”

Læs også

Som det er i dag, begynder den første vigtige sortering i husstandene, hvorefter affaldsselskaberne indsamler affaldet og sender det til modtageanlæg, som så sorterer affaldet i endnu flere typer og urenheder fra. Og der bruges allerede avanceret robotteknologi i den danske affaldshåndtering, fortæller Annette Vangslev:

”Der er slet ingen tvivl om, at vi i stigende grad kommer til at se robotteknologi i de automatiserede affaldshåndteringsprocesser. Og det er heller ikke utænkeligt, at det på et tidspunkt bliver så effektivt, at vi kan overlade en større del af sorteringen til robotter. Men her er det vigtigt at huske, at jo bedre affaldet er sorteret i husstandene, jo højere kvalitet har genanvendeligheden. Hvis der fx er ketchup på papiraffaldet, kan det ikke genanvendes til højkvalitetsprodukter, og det kan en sorteringsrobot ikke gøre meget ved,” siger hun med henvisning til debatten om automatiseret affaldssortering i forbindelse med en ny undersøgelse omtalt i Jyllands-Posten.

Fors står for indsamling og håndtering af affald i Holbæk Kommune. På Fors.dk/affald kan du læse mere om, hvad der sker med de enkelte affaldsfraktioner, efter de er indsamlet fra husstandene eller indleveret på genbrugspladsen.

Læs også

Ads by MGDK