Jesper Bengtson
Politiet oplever stigende antal anmeldelser om falske lejeboliger, og pengene er typisk tabt for altid.
Falske boligopslag fylder mere end tidligere i politiets statistik over økonomisk svindel. Mønsteret er det samme fra sag til sag: en boligsøgende betaler depositum og forudbetalt husleje til en udlejer, der enten ikke findes eller ikke ejer boligen. Når lejeren møder op med kufferterne, står der nogle gange en helt anden person i døren, hvis der overhovedet er en lejlighed på adressen.
Nationalt Center for Særlig Kriminalitet (NSK) under politiet har samlet de typiske kendetegn i en konkret tjekliste på politi.dk. Her anbefaler politiet blandt andet, at man kræver at se dokumentation for ejerskabet, hvis man lejer af en privatperson, og at ejerskabet bekræftes via tinglysning.dk eller boligejer.dk, inden der overføres en eneste krone.
Fem advarselstegn fra politiet
Politiet fremhæver især fem signaler, som boligsøgende bør reagere på.
Det første er krav om betaling, før man har set boligen fysisk. Politiets klare besked er, at man aldrig skal betale forudbetalt leje, depositum eller husleje for en bolig, man ikke har været i fysisk. En fremvisning via FaceTime eller videoopkald er ikke en erstatning.
Det andet er betaling til en udenlandsk konto eller via tjenester som Western Union eller PayPal. Pengene er i praksis umulige at få tilbage, og svindleren skjules bag transaktionskæden.
Det tredje er en udlejer, der angiver at opholde sig i udlandet og derfor ikke kan fremvise boligen personligt. Fjerde tegn er pres om hurtig beslutning, typisk fordi “mange andre er interesserede”. Femte tegn er en husleje, der ligger markant under niveauet for sammenlignelige lejemål i området.
Politiet nævner også, at svindlere ofte bruger stjålne billeder fra andre opslag, og at en omvendt billedsøgning på Google kan afsløre, om billederne optræder andre steder.
Studiestart er højsæson
Omfanget er i stigning. Ifølge NSK modtog politiet 271 anmeldelser om boligsvindel i de første otte måneder af 2025, hvoraf omkring 100 lå i august og september. Til sammenligning blev der i hele 2024 anmeldt 201 sager. Det oplyste vicepolitiinspektør Allan Lørup fra NSK til TV 2 Kosmopol i efteråret 2025.
Hovedparten af sagerne ligger i Københavns Politikreds, hvor presset på lejemarkedet er størst, og hvor mange nye studerende hvert år søger et sted at bo omkring studiestart. Sektionsleder Kresten Munksgaard fra NSK har tidligere forklaret til TV 2 Kosmopol, at svindlerne er bevidste om de boligsøgendes situation: “Svindlerne ved, at der kommer studerende, der selvfølgelig er mere eller mindre desperate for at finde et sted at bo”.
De typiske tabte beløb svarer til et depositum plus et par måneders forudbetalt husleje. Efter lejelovens regler kan en udlejer maksimalt kræve depositum svarende til tre måneders leje.
Tjek ejerskabet, før du betaler
Den konkrete handling, politiet peger på, er et opslag i tinglysning.dk. Tinglysningsretten driver registret, og her kan enhver borger se, hvem der står som tinglyst ejer af en adresse. Matcher navnet ikke den person, man skriver med, bør handlen afbrydes.
Politiet anbefaler desuden, at man beder om billedlegitimation ved fremvisning, og at betaling altid sker via bankoverførsel til en dansk konto, aldrig kontant og aldrig til en udenlandsk konto, man ikke har kunnet knytte til den oplyste udlejer.
En skriftlig lejekontrakt skal underskrives før betaling, ikke efter. Hvis udlejeren modsætter sig fysisk fremvisning eller personligt møde før underskrift, er det ifølge politiet i sig selv en grund til at stoppe.
Hvis du er blevet snydt
Er pengene allerede overført, kan sagen anmeldes digitalt via politi.dk/anmeld. Politiet opfordrer til at gemme al korrespondance, annoncetekst, skærmbilleder og kvitteringer for betalinger, så sagerne kan kobles sammen med andre anmeldelser mod samme bagmænd.
Chancen for at få pengene tilbage er dog begrænset, når beløbet er sendt til en udenlandsk konto. Boligsøgende kan læse politiets samlede vejledning om svindel med ferie- og lejeboliger på politi.dk.
